Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit tidligere Forbud mod at indbyde flere, end Huset kunde
rumme. Dette var dog kun et enkelt Led i en Kamp, der var bleven
ført lige saa længe, som vel Bryllupper havde været til: Striden
imellem, hvad slig en Fest efter sit Væsen var eller burde være,
og hvad Øvrigheden maatte paabyde for at hemme altfor vanvittig
Overdaad.
Ifølge ældgammel Folkemening, der ikke var bleven modsagt
af Romerkirken eller Kristendommens Aand, var Bryllup
aabent Bord for alle, Gæstfrihedens egentlige Fest. Ligesom
i Oldtiden enhver tilrejsende ved slig en Lejlighed havde været
veikommen, og ligesom i Lignelsen om Kongesønnens Bryllup
Gæsterne hentedes ind fra Gader og Stræder, fra Veje og
Gærder, saaledes strømmede endnu fremdeles Folk af alle Slags
sammen til Bryllup, budne og uindbudne, Christian den Tredje,
Frederik den Anden og Christian den Fjerde, hvis deres Vej
tilfældigt faldt forbi, lige saa vel som Krøblinge og Stoddere,
allesammen med een fælles Adkomst: Lysten til en glad Dag. Og slig en
Tilstrømning var netop den sande Ære for dem, hvis Æresdag det
var. Jo større Forsamling, des mere Ry; en Virkeliggørelse af det,
hvorom enhver i sit stille Sind drømte:
Glæd Dig! et Bryllup skal Dig gøres,
Det skal over Danmark spørges[1].
Lige over for denne medfødte Betragtningsmaade,
Gæstfrihedens og det glade Sinds uskrevne Lov, stod imidlertid en
Række skrevne Love, der fra Arilds Tid havde søgt at
dæmme Overflødigheden inde. Hvor lidet dette dog var
lykkedes, er billedligt udtrykt i Forordningernes skiftende
Indhold, idet hver Tidsalder har ment at burde angribe Ondet fra en
ny Side.
Den ældste Maade at tage Sagen paa var: ved Udhungring at
tvinge de overtallige Gæster bort, idet der kun tilstedtes et
begrænset Maal af Mad. Saaledes allerede i Københavns
Stadsret af Aar 1294, hvor det bestemtes, at ingen, der gjorde Bryllup,
maatte have mere end 30 "Diske" eller "Fade" med ialt fem
Retter Mad; og af hver "Disk" skulde der endda for hver Dag,
Brylluppet varede, betales 40 Ørtuge i Skat[2]. I Erik af Pommerns
Stadsret for København nedsattes Antallet af Diske til 23, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
