Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgiften vedligeholdtes[1]. Men allerede under Christoffer af Bajern
bortfaldt Afgiften[2].
Og i Kong Hans’ almindelige Købstadret steg
Diskenes Antal igen til 30, der med Borgmestres og Raads
særlige Tilladelse nok maatte forhøjes yderligere til 50[3]. Slaget var
aabenbart tabt, man maatte finde paa en anden
Begrænsningsmaade.
Christian den Anden søgte da at klemme Gæsterne faatallige
ved at indskrænke Pladsen. Det forbødes at indbyde flere,
end Huset kunde rumme. Men som vi har set maatte Christian
den Tredje, der gentog denne Bestemmelse, allerede et Par Aar
efter tilbagekalde den: "Vi forfare, at mange have taget os det i
værste Mening; thi ere vi tilfredse, at hver herefter gør Bryllup
efter sin egen Villie og Formue."
For første Gang i lange Tider var her nu givet fuldstændigt
Frispas. Men Følgerne maa have vist sig altfor overvældende, thi
en Snes Aar efter bestemte Christian den Tredje sig atter til ved
Forbud at begrænse Overdrivelserne. Man havde knebet paa
Maden, man havde knebet paa Pladsen, og lige meget havde det
hjulpet. Hvad om man da prøvede paa at knibe dèr, hvor man
virkelig ønskede at ramme, paa selve Gæsternes Antal.
I "Recessen" af 1557, der gentoges 1558, bestemtes det da,
hvilket Antal Gæster enhver efter sin Stand maatte indbyde. I
Købstæderne skelnedes der imellem to Rangklasser. Til den første
hørte Borgemestre, Raadmænd og Købmænd. De maatte "tilbede
24 Par Folk med deres Børn og Døtre, og deriblandt skal være
regnet Forgangskvinderne. Og maa de og bede 12 unge Karle".
Til den anden Klasse hørte Haandværkerne, "Embedsmændene",
"som Datiden kaldte dem. "En Embedsmand skal bede 12 Par
Folk til Brylluppet med deres Børn og Døtre, og derudi beregnet
Forgangskvinderne. Maa han og bede 6 unge Karle". Under begge
disse Klasser stod endelig Landsbyfolk, for hvem Tallet
yderligere indskrænkedes. "Paa Landsbyerne skal saa holdes, at ingen
Bonde skal bede til sit Bryllup flere end 12 Par Folk med deres
Børn og Døtre, og vil nogen bede mindre, det skal stande til
hannem selv"[4].
Denne Tanke, at fastslaa et bestemt Antal Gæster for hver
Stand, var ikke noget nyt, som Christian den Tredje og hans
Rigsraader var faldne paa, den laa i Luften og skrev sig som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
