- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
117

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ansvaret. Men selv under slige Forhold kunde det imidlertid
være at foretrække, at der var en bestemt, der bar hele Ansvaret.
Ikke de skiftende Bryllupsgivere, der maaske endog kunde sætte
en Ære i at betale Bøde for at faa dette enkelte Bryllup
storladent – men en og samme Person, til hvem man ved alle
Bryllupper kunde holde sig, og som havde mere at tabe end en Bøde,
en Embedsmand, hvis hele Stilling og Velfærd stod paa Spil,
dersom Loven blev overtraadt. Regeringen fremmede da af al Magt
den samtidigt opstaaede Tilbøjelighed til at indbyde ved
Bedemand. Denne nye Embedsmand blev ikke blot, som vi ovenfor
har set, Brudgommens Afløser som omløbende Indbyder, men
først og fremmest Regeringens Prygledreng, naar Gæsterne var
for mange.

En Bedemands første Pligt var at have Listen i Orden. Denne
sammenrullede Fortegnelse – "Rullen" eller "Registret" som
det gerne kaldtes – var paa een Gang Tegnet paa hans
Værdighed og Slangen i hans Paradis. Med Stolthed rullede han Listen
op og oplæste Navnene paa alle de andre indbudne hvert Sted,
hvor han kom for at indbyde. En saadan Liste medbragtes endnu
i vore Dage i Sundeved[1].
Men ak! Listen havde en Tvillingbroder.
En Afskrift skulde være afleveret til Øvrigheden, og med
den i Haanden stod Fogdens Folk og talte Parrene til eller fra
Kirke, ja trængte stundom ind i selve Bryllupshuset, glubske efter
at styrte Bedemanden i Ulykke samt tjene en Bøde for
overflødige Par[2].

Intet Misbrug skulde nu synes at kunne finde Sted. Maskinen
lod til at arbejde fortræffeligt, og ikke faa er Eksemplerne paa
de usalige, der kom den for nær og grebes af dens ubarmhjertige
Tænder. Som hin arme Peder Klokker i Helsingør 1618, der
foruden sine øvrige Bryllupsudgifter idømtes en Bøde af 200 Rdlr.
til Kongen og lige saa mange til Byen for at have haft flere Gæster
til sit Bryllup, end en Klokker anstod[3].

Og dog, trods alt dette spores der stundom en underlig Slingren
i den hele Ordning. Med Forbavselse ser man, at efter at
Tallet 24 Par Gæster i snart et Aarhundrede havde været
fastslaaet for fornemme Borgere, pludseligt hele Ævret opgives i
Forordningen af 1642, der tillod ikke blot alle Gejstlige,
Borgemestre og Raad, men hele Borgerskabet tillige at "indbyde til


[1] C. C. Lorentzen: Et Bondebryllup
i Sundeved. Dansk Maanedsskrift 1859. II 353.
[2] For Flensborgs Vedkommende se: Corp. Statut.
Slesv. II 284, 286 og 291. Smlgn. Chr. IV’s Policeyordn. 27 September
1636 f. Schlesw. u. Holst. (Glükstadt 1636.) Bl. D4. For
Københavns Vedkommende: Kjøbenhavns Diplomatarium I 587. Smlgn.
Forordn. af 1 Maj 1624 § 2. -- Tilsvarende Forhold i Tyskland se
f. Eks.: Des Rades der Oldenstadt Magdeborch Ordeninge 1583. Bl. B. 1—2,
eller Policey u. Kleider Ordnung Hertz Johanns Georgen zu Sachsen
1612. (Leipzig 1612) 4to S. 475
[3] Helsingørs Tingbog
27 Januar og 17 Februar 1618. R. A. -- Aarsberetninger fra det Kgl.
Geheimearchiv III Tillæg 85. -- Straffen formildedes iøvrigt, se
Helsingørs Kæmnerregnskab 20 April og 4 Decbr. 1618. -- Eksempler
paa Domme i lignende Anledninger findes Helsingørs Tingbog af
12 Decbr. 1610. 4 og 25 Febr. 1611. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free