Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Bryllupper af deres fælles Venner saa mange, de begære"[1].
Tretten Aar efter snøredes atter Tallet sammen til "20 Par Folk
i det højeste"[2]. Og midt imellem Ofrene for Fortids Nidkærhed
kan man træffe saa besynderligt et Stykke som en Fortegnelse
over ikke mindre end 376 Indbudne til et Bryllup paa Fyn[3].
Sagen var: hele Systemet var ubrugeligt. Gennem et stort
Hul dryssede alle de paaregnede Fordele ud, og Datiden hverken
kunde eller vilde stoppe Hullet. Adelen var ikke fastsat i
Bryllups Mandtal. Vel hed det i Forordningen af 1615, at
Adelen herefter ikke maatte gøre saa store Bryllupper som
hidtil, men skulde indskrænke sig til at indbyde "nærmeste Slægt,
Svogre og Naboer"[4]. Men dels var heri jo ikke angivet noget
bestemt Tal som for de andre Stænder, dels faldt den hele
Bestemmelse bort i de senere Forordninger. Adelen vedblev da som
forhen at indbyde efter Forgodtbefindende. Men hermed var i
Virkeligheden Dæmningen brudt for alle Stænder. Ifølge Datidens
Skik at lade en anden "gøre" Brylluppet kunde nu selv en
Tjenestepige blot ved adelig Hjælp uantastet møde med 100 Par.
Og hvo kunde afgøre, hvis Gæsterne var, naar man paa Datids
Maade slog flere Bryllupper sammen?
Det sidste Forsøg paa at begrænse Bryllupperne ved at
fastsætte Gæsternes Antal var da faldet ligesaa uheldigt ud som de
tidligere Forsøg ved Hjælp af bestemt afvejet Mad eller knapt
tilmaalt Husrum. Bryllupsgæsternes Sværm trodsede baade
Vægt, Maal og Tal.
Det var Udtryk paa engang for en gammel Tanke og for en ny
Form, naar man sluttelig Aar 1660 vendte tilbage til det 13de
Aarhundredes Fremgangsmaade: at beskatte Bryllupper, denne
Gang dog ikke Gæsternes Antal, men selve det at blive viet.
Landet trængte nu til Penge. Med praktisk Hensynsløshed slog
man da i Forordningen af 18de November 1660 en Toldgrænse
rundt om "Ægteskabs Stand" og forlangte en bestemt "Accise"
af enhver, der ønskede at indtræde deri. I Udtryk, der minder
om Fortids Inddeling i Postej-, Vin- og Ølbryllupper, sondrede
man de lysthavende i Klasser: "Af hvert adeligt Bryllup 50 Rdlr.
– Af gejstligt og verdsligt Bryllup, hvor Vin skænkes, 20 Rdlr.
– Borgere og de, som kun skænke Øl til Bryllup, 4 Rdlr. –
Gemene Haandværksfolk 2 Rdlr. – Daglønnere, Tyende 1/2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
