Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de skarpe Ord: "Findes og mange, og mest Herrefolk og de riger
der gøre store Bryllup, at de skulle faa store Skænke og mange
Gaver"[1].
At det i Tyskland ikke var bedre, fremgaar af de
gentagne Opfordringer til ikke at indbyde blot rige Folk, men
Naboer og Venner. En tysk opbyggelig Forfatter søger at bekæmpe
Ondet ved at paavise, at den Art Forretninger i Virkeligheden
betalte sig slet: "Hvad skal det til at indbyde en Skok Jomfruer
og en hel Hær af Ungersvende! Det er en daarlig Ære, Brudens
Fader viser Gæsterne ved at stuve dem sammen om Bordet som
Møllerens Sække i sin Mølle. Han tænker kun paa at aagre
derved og faa Skænk igen, men sligt betaler sig alligevel ikke.
Omkostningerne er for store, det indvundne gaar væk igen i
Udgifterne"[2].
Heri havde den gode Mand dog ikke ganske Ret. Det kunde
virkelig ofte være en indbringende Forretning. Den dreves paa
forskellig Vis. En yndet Maade var det at indbyde Folk, der ikke
kunde komme, men følte sig forpligtede til i Stedet for at sende
en Gave. Datidens Brevbøger indeholder flere Formularer til
afslaaende Svar ledsagede af et Guldstykke[3]. Og indlysende
fordelagtigt var det, naar man fik en højtstaaende Velynder til at gøre
Brylluppet, saa at man selv kun behøvede at indkassere Gaverne
fra alle hans rige Venner. Hvo kan f. Eks. tvivle om, at det var
en lønnende Opmærksomhed, der vistes, da Præsten i Dalby og
Stubberup Anno 1640 fik sit Bryllup holdt paa Domhuset i
Viborg "og dertil var 130 af Adel"[4].
Selv under beskednere Former kunde en slig Handel give
godt Udbytte, hvad enkelte opbevarede Regnskaber endnu
udviser. Præsten i Kongsted f. Eks., Kjeld Anders Schytte, var en
heldig Mand. Han havde først det Held ikke at behøve at ægte
sin Formands Enke, men at kunne nøjes med hans Datter. Om
deres senere Samliv vidner han, at hun "blev ham en frugtsommelig
Lea, en yndig Rachel, i sin Husholdning en Martha, men
i sin Gudstjeneste en Maria". Og allerede om deres Bryllup
vidner Regnskabet, at det gav godt Udbytte. De 94 Gæster
betalte nemlig, skøndt 33 deraf var Præster, i Bryllupsgaver ialt 576
Lod Sølv og 183 Rdlr. i rede Penge[5]. – At Indtægten ved adelige
Bryllupper kunde være langt større, kan ses f. Eks. af Laurids
Ulfeldts og Else Parsbergs Brudegaver Aar 1640. De fik ialt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
