Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rdlr." o. s. v., o. s. v. Ligesom Forordningen selv kaldtes en
Forordning "om Consumption", saaledes henlagde den ogsaa den
hele Afgift under Toldvæsnet: "Naar nogen vil indtræde i
Ægteskabs Stand, skal han dette forskrevne til hver Stads
Accisemester klarere, og maa ingen Præst dennem til Copulation
admittere, førend han derpaa Accisemesterens Bevis produceret
haver, under Straf som vedbør"[1].
Det er til denne helt nye Art Forhold, der sigtes, naar det i en
samtidig Præsts Optegnelser f. Eks. hedder: Aar 1661, den 5te
Maj, er viede i Melbye Kirke følgende Par, "hvilke have fortoldet
hos Hans Busch, Consumptions Toldforvalter, efter derpaa given
Seddels Formelding"[2].
Med Forordningen af 1660 var det gamle Spørgsmaal om
Gæsternes Antal skudt til Side eller dog indtraadt i en anden Kres.
Regeringen fortsatte vel fremdeles Kampen, men ligesom mere
bevidst. Hvad der tidligere havde været Maal i og for sig, sank
nu ned til Middel, dels til at berige Statskassen, dels til at vække
Sansen for den nye Rangforordning.
Een Ting stod fast. Det 16de Aarhundredes Forbud havde
ikke indskrænket Bryllupsgæsternes Antal. Efter alt,
hvad man kan skønne, synes dette tværtimod at have været i
stadig Stigen Aarhundredet ud og indtil Midten af det 17de. Ikke
blot naar Frederik den Anden samlede sin Adel, eller en
Lensmand gjorde sin Datters Bryllup, men selv naar blot en Bonde
eller Haandværksmand var Hovedpersonen, oversteg Summen
af Gæster alle rimelige Grænser. Hos Storfolk synede det
maaske mindre, forsaavidt ikke alle bespistes sammen, men de
egentlige Gæster og deres Svende hver for sig. Udfaldet var dog et
og samme. Det føltes, naar man f. Eks. paa Landet maalte
Bryllupper efter Antallet af de umælende. Et Bryllup paa 300 Heste,
paa 900 Skæpper Havre[3]
o. s. v. var ret malende Udtryk.
Var nu alt dette pur og ren Gæstfrihed? Den menneskelige
Natur skulde meget fornægte sig selv, hvis der ikke i dette
Tidens saa uegennyttige Aabensind tillige var en lun, lille Fold, viet
til Selvhensyn. Det kan ikke nytte at nægte, at man ogsaa var sig
Sandheden af det gamle Mundheld bevidst: mange Gæster,
mange Gaver.
Allerede Poul Eliesen gør opmærksom herpaa. Han bruger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
