Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Indkvarteringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dag kommen over. Saa laa jeg udi Nyborg udi syv Dage og ikke
jeg eller nogen kunde komme over imidlertid; og laa der ogsaa
Erik Rud og Bjørn Kaas og mange andre, som vilde ogsaa gerne
have været over til Brylluppet og kunde ingenlunde komme
over. Saa drog jeg om Søndagen, som Brylluppet stod, af Nyborg
og her hjemad igen den lange Vej forgæves".
"Saa befrygter jeg, at Oluf skal fortænke mig derudi og mene,
at jeg ikke haver villet drage hannem saa langt til Vilje. Saa
kende Gud, at det var ikke min Skyld, at jeg jo gerne vilde have
været der, dersom jeg end havde haft hundrede Mil længere at
drage!"
"Saa er derfor nu min ganske venlige Bøn til eder, kære
Moster! at I ville vel gøre og have den Umage, at naar I taler
med Oluf eller Fru Anna, at gøre min Undskyldning hos dennem,
at de ville have mig derudi undskyldt. Jeg vilde, saa Gud! gerne
have tjent dennem udi de og alle Maade, som jeg vel pligtig er,
dersom det havde været mig muligt"[1]...
Under saadanne Forhold var det da ikke blot Mundsvejr, naar
f. Eks. Fru Kirstine Bølle om et Bryllup selv i den bedste Aarstid
udtrykte sig saaledes: "Agter jeg saa næst Guds Hjælp at fare
til samme Bryllup. Gud unde mig med alt mit Folk at gøre en
lykkelig og en god Rejse! Og Gud almægtigste sende vos alle
sunde og glade hjem i mit Hus igen for sin kære Søns Skyld"!
[2].
Jo større Vanskelighederne havde været, des større var ogsaa
Glæden, naar Toget endelig endnu i rette Tid naaede frem, og
Fredag eller Lørdag svingede ind i Bryllupsgaarden. Den
lykkelige Ankomst gav forønsket Anledning til en lille Ekstrafest,
"Velfartsøllet" som det i Norge kaldtes[3].
Efterhaanden som Gæsternes Tal øgedes, des mere antog
Gaarden et ejendommeligt Præg, der, saa forskelligt fra alt
dagligdags, gjorde et uudsletteligt Indtryk paa alle Deltagerne.
Tydeligst traadte dette naturligvis frem, hvor Brylluppet stod paa en
Herregaard, og Huset fyldtes med liggende Gæster. Meget gik
allerede tabt, naar en Adelsmand, følgende Moden, lod
Brylluppet staa paa et Raadhus, og Gæsterne altsaa fordeltes til
Natteherberge hos Købstadens Bedsteborgere. Bryllup mellem
Bysbørn var helt mat, forsaavidt Gæsterne hver Aften vendte
hjem til sit. Først hos Bønderne, især i afsides Egne, kom noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
