Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Indkvarteringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den rette Stemning tilbage, idet Gæsterne her ogsaa for en
stor Del maatte blive paa Gaarden Dag og Nat Festen til
Ende.
Herregaardene var da det Sted, hvor disse Dages Forvandling
traadte frem i stærkest Glans. Og intet Under. Thi hvilken
Forskel fra de skumle Rum til daglig: Hverdagsstuens Kassemat
med dens Skydeskaar; Vindeltrapper og Gange, gravfugtige, øde;
Riddersalens tomme Uhygge, hvor kun Edderkoppen spandt fra
en støvet Kanon til en tilspigret Glug – og saa nu, hvor hvert et
Rum var pyntet og draget, Lys og Luft indladt allevegne. Og
hvilken Forskel i Sind og Tankegang! Her, hvor til daglig intet,
nyt foregik, men Tanken træg og hjemmetung sov ind, her
samledes pludseligt en Flok, med opsparet Trang til Tale og Latter,
med Familjenyt fra Landets forskelligste Kanter, hver især Bud
fra en rigere Verden, fra Livet derude.
Og Mundene gik. Alt blev drøftet, her blev Hovedstadsliv, med
Letsind og Latter og stærke Lidenskaber. Ikke forgæves havde
Rustvognen medført de mange "Tingester", snart viste
Kvinderne sig iførte det straalende Indhold. Sikkert med Rette
fremhæver Datidens Forfattere Bryllupsdagene som den bedste
Udstillingstid. En tysk Teolog beskriver f. Eks. "Verdens Børn"
saaledes: "De skammer sig, naar en Kvinde ikke kan møde i
mindst fire forskellige Dragter ved et Bryllup"[1]. Og med en
Blanding af Verdensklogskab og Munkebitterhed taler Poul
Eliesen saaledes om Kvinden: "Herrer og Fyrster har ofte gjort
Reformats paa Bryllup og Gæstebud, og det kan endda ikke hjælpe.
Mange Mænd ville vel gerne, at Saadanne Skikke skulle holdes
ved Magt, men Kvinders Hovmod er saa stort, at Mændene maa
vige, naar de kunne ingen Tid saa vel lade sig se og skue, som
udi Bryllups Gilde"[2].
Man dømme nu om alt sligt, som man vil, vist er det, at
Fredagaften var endnu ikke forløben, førend hele det Liv var i fuld
Gang, der, uafhængigt af Brudgom og Brud og alt hvad dem
angik, gav Bryllups-Sammenkomsten sin ejendommelige
Tiltrækningskraft.
Ved Aftentid opstod et Spørgsmaal, der gav fornyet Anledning
til Spas og Latter: Fordelingen af Nattegæsterne (Fig. 31).
Hvor mange Rum man end havde draget, saa kneb det dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
