Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Lørdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svared det Nilaus Benditsøn
Han svared et Ord for sig:
"Skal jeg hente Din unge Brud
"Jeg gør Dig visselig Svig".
– Jeg skal ride ud mod saa væn En.
Nilaus Benditsøn rider derpaa ud imod Bruden, og Toget gør
Holdt hinsides Vadestedet. Da Brudgommen imidlertid heller
ikke møder næste Dag ved Kirken, ægter Nilaus Bruden. Først
Onsdagen efter vover Hr. Tyge sig over.
Det var om den Onsdag
Vandet tager til at falde.
Over kom Tyge Hermansen
Med sine Brudemænd alle.
Han kom i den Bryllupsgaard
Og til det skønne Gilde.
Det da svared den unge Brud:
"Rid bort! Du komst for silde".
Da han bebrejder hende hendes Utroskab, svarer hun:
"Hør Du Tyge Hermansen!
Det maatte Du vel vide,
Jeg vilde ikke have den Svend,
I Regn ej tør udride.
Havde Du været en Jomfrusvend,
Og havde Du havt mig kær,
Du havde brudt den Bølge blaa
Alt med dit blanke Sværd."
Den overflødige Brudgom truer hende da med, at han nu vil
gaa i Kloster, saa at hun aldrig mere skal faa ham at se, og Visen
ender med følgende kostelige Ordskifte:
Han:
Da vil jeg mig i Kloster give,
En Munk saa vil jeg være.
Men vider, stolten Sidselil!
Jeg kommer her aldrig mere.
Hun:
"Falder dog Din Vej her frem
Og stilles da den Bæk,
"Haver jeg Oste flere end to
"Du faar én i din Sæk"[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
