- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
142

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Lørdagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Laa der Vægt paa, at Brudgommen kom med talrigt Følge,
saa var det endnu vigtigere, at Brudens Følge var stort og
prægtigt. Fra gammel Tid havde dette haft ligefrem Betydning som
Værn, idet det langt fra var uden Fare for en Kvinde med faa
Ledsagere, men med mange Kostbarheder at drage maaske det
halve Land igennem. I det 16de Aarhundrede traadte Sagens
ansélige Side mest i Forgrunden. Og her gjaldt det da om, at
Brudens Tog synede mindst af lige saa meget som Brudgommens,
hvad der ikke altid var saa let, naar hendes Slægt tilfældigvis var
den mindst talrige.

Her hjalp det imidlertid ikke lidet, at i Brudens Tog deltog
baade Mænd og Kvinder
. Vel kunde sligt ogsaa stundom
være Tilfældet med Brudgommens. Morten Krabbe indbød
saaledes f. Eks. Aar 1563 Fru Anna Jens Billes, og Niels Bille
indbød Aar 1582 Fru Birgitte Rosenkrans til at følge med dem ud
imod Bruden[1].
Men som Regel gjaldt dette ikke. Hvor det fandt
Sted, har der uden Tvivl været et eller andet særligt at mærke,
enten at vedkommende Kvinde skulde være Brudens Forgangskvinde,
eller et udtalt Ønske om at ride med, meget nært
Slægtskab eller lignende, som f. Eks. da Erik Bølle giftede sig paany
og i den Anledning indbød sin Datter og Svigersøn til at ledsage
sig fra Køge ud i Marken mod Bruden[2]. Et Tilfælde omtales i
Folkevisen om Torkild Trundesøn. Her var Forklaringen, at den
Kvinde, der fulgte ud med Brudgommen, var hans tidligere
Fæstemø, Fru Adeluds, som nu benyttede sig af hans Indbydelse
til at være Forgangskvinde for saaledes at komme til at ride
sammen med ham og tale under fire Øjne.

         Det var stolten Adeluds
         Rider Torkilds Brud imod;
         Silke og saa det grønne Sindal
         Hængte over Gangerens Fod.

         De rede over de grønne Enge
         Igennem de grønne Skove.
         Aldrig kom Torkilds hvide Haand
         Af Adeluds Sadelbue[3].

En staaende Skik var det derimod, at Bruden ledsagedes af
Kvinder. De dannede indenfor det store Følge af Mænd en Slags


[1] Morten Krabbes Brev, dateret Aalborg Torsdag
næst efter Sct. Olai regis Dag 1563. Adelsbreve. Fasc. 33. Huitfeldt.
-- Niels Billes Brev, dateret Ravnholt 28 Juni 1582. Adelsbreve.
Fasc. 59. Urne. R. A.
[2] Erik Bølle til Fru
Birgitte Bølle og til Christoffer Gøye, begge Breve dat. Tersløse
Søndag næst f. Set. Hansdag Midsommer. 1561. Adelsbreve. Fasc. 10.
Bølle. R. A.
[3]
Nyerup og Rahbek: Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen IV 207.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free