- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
166

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at se til dermed og holde Maade. Det er ogsaa de gale Mænds
Skyld, der give Kvinderne lige saa meget, som de kunne hænge
paa sig. Og det er et galt Dyr af et Fruentimmer, der ikke kan
faa nok af Smykker"[1]. Simpelt og forstaaeligt udtales det
endelig Aar 1586 af Frederik den Anden, at nu var Grænsen naaet:
"Adelige Brude besværes med saa mange tilsammen føjede
Smykker og overhænges med saa mange Kæder, at de deraf
undertiden bliver afmægtige
"[2].
At heller ikke norske
Bønderpiger senere havde det fornødne Antal Kræfter til den
metalbehængte Smække, kan ses af, at det om den kom til at hedde:
"Den er Bruden saa svær at bære, at det ofte hænder sig, hun er
nærved at daane under Byrden"[3].

*



Det var indlysende, at her maatte gøres en Forandring. Men
Maaden, hvorpaa denne foreløbig foretoges, viser maaske bedst,
hvor hildet Datiden endnu var i den gammeldags Forestilling om,
hvad der udgjorde en Bruds bedste Smykke.

Frederik den Anden befalede for Adelens Vedkommende, at
ingen Brud maatte fremtidigt bære mere end to Halsbaand,
men derunder saa mange Kæder, som hun og hendes
Forældre lystede
; dog maatte der ikke laanes noget hertil[4].

Endnu fremdeles var det da muligt for en Brud af rig Slægt at
møde ganske solidt belastet. Under den kort efter indfaldende
Landesorg i Anledning af Frederik den Andens Død befaledes
det, at ingen, hverken adelig eller uadelig, maatte, saa længe
Sorgen varede, bære mere end tre Kæder[5]. Og endelig søgte man
Aar 1603 og senere at komme Skikken til Livs ved at forbyde
adelige Brude at bære flere end tre Smykker paa Brystet
hængende i Kæder[6].

Men ad slige Lovbuds Vej var det overhovedet ikke let at
hemme Misbrug. Kæde og Kæde var jo højst forskelligt; og det
samme gjaldt Smykkerne. En Guldkæde f. Eks. paa 300
ungerske Gylden[7], en Guldkæde, der blot "forlængedes" med 200
ungerske Gylden[8], eller Guldkæder hver paa 275 Pund Sterling,
som dem de seks danske Rigsraader hjembragte fra England
[9],



[1] Luthers sämmtliche Werke (Irmischer)
XXXIV 47.
[2] Frederik II’s
Forordning af 31 Maj 1586. Sjællandske Tegnelser. R. A.
[3] Mnscr. Thott. no. 1719.
4to. trykt i Folkevennen 8de Aargang. (Kristiania 1859). S. 271.

[4]
Fr. II’s Forordning af 31 Maj 1586. Sjællandske Tegnelser. R. A.

[5] Kirkehistoriske
Samlinger VI 381.
[6] Forordn. 30 Juni 1603. Sjællandske
Tegnelser. R. A. -- Recessen af 1615 og 1643. Kolderup-Rosenvinge:
Gamle Danske Love IV 320 og 455.
[7] Sjællandske Tegnelser 31 Juli 1592.
R. A.
[8] Sjæll. Tegn. 28 Febr. 1591. R. A.

[9] Vedel Simonsen: Eske Brocks Levnet. II 62-63.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free