Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det var lutter Kæder, der baade kunde veje til og gaa flere Gange
om Halsen.
En anden Maade at hindre Overdrivelser paa var den, der
ligeledes kom til Orde i Frederik den Andens Forordning:
Forbudet mod at laane Kæder og Smykker. I og for sig vilde dette
have været en afgørende Forholdsregel, hvis den havde kunnet
gennemføres. Men i en Tid, hvor al Udsmykning til Fest var
anlagt paa gensidigt Laan, lod sligt sig ikke paa et Punkt pludselig
afskaffe. De eneste, som ret kunde rammes ved et Forbud mod
Laan af Brudesmykker, var dem, som man ganske vist ogsaa af
godt Hjerte ønskede at faa Ram paa, nemlig Tjenestepigerne.
Om disse turde man nemlig som Regel gaa ud fra, at de ikke selv
ejede Guldsager. Alt, hvad de bar paa sig af sligt, kunde altsaa
betragtes som ulovligt erhvervet.
Det er ret oplysende at iagttage Udviklingen af denne
Forholdsregel og i det hele den heftige Kamp, der især under
Christian den Fjerde udspandt sig mod, at Tjenestepiger smykkedes
med ædle Metaller til Bryllup. Opstaaet som den var ved
Borgerstandens Skinsyge mod fattige Brude, der redtes af Adelskvinder,
rasede den især i de større Byer, medens man paa Landet synes
at have ladet de adelige Bruderedere frit følge deres Lyst.
I København var man allerede omkring Aar 1600 naaet saa
vidt, at en Tjenestepige, selv om hun muligvis skulde eje nogen
Kæde eller Perlesnor, dog ikke maatte bære noget som helst af
denne Art paa sin Bryllupsdag. Følgende Nødraab fra en af
Kansler Christian Friis’ tidligere Tjenere sætter os levende ind
i Forholdet: .... "Eftersom gunstige Hr. Kansler vel vitterligt
er, at jeg fattige Mand, Eders Velbyrdigheds forrige Tjener, haver
udi den Hellige Trefoldigheds Navn begivet mig her i Byen udi
det hellige Ægteskab med en ærlig Pige, som tjente her i Byen
hos Godtfolk. Og samme Pige efter andre Pigers Raad og
Angivende haver paa voris Bryllupsdag af de Piger, som skulde
hos hende gaa, ladet sætte en Perlesnor for hendes Haar, og
intet andet Smykkeri udi nogen Maade; dog Gud skal vide
det, jeg intet deraf vidste, førend vi kom tilsammen for Alteret,
thi jeg var ikke hos hende. For den Aarsags Skyld haver
Byfogden ladet mig citere for Borgemestre og Raad, og straks tildømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
