Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig derfor at udlægge Brøde [*c: som forbrudte] 20 Speciedaler"
o. s. v., o. s. v.[1]
Aar 1610 viste dog Øvrigheden i København den Mildhed at
tillade Tjenestepiger for Fremtiden at maatte paa deres
Bryllupsdag være smykkede med en Perlesnor. Men vovede de at bære
andet Smykke, skulde de bøde 40 Mark til Kongen og 40 Mark
til Byen, og derhos det Guld eller Smykke, Bruden ydermere
end forskrevne Perlesnor paahænges, at være forfalden til
Hospitalet. For at dog ikke selv denne Perlesnor skulde vække
Forargelse, bestemtes det, at Brudeparret skulde Kl. 5 om Morgenen
forføje sig til Kirken og dèr vies ved Froprædiken[2].
Disse samme haarde Bestemmelser gentoges i Forordningerne
af 1624 og 1643[3].
Først under Frederik den Tredje lysnede det
atter lidt, idet det forundtes Tjenestepigerne paa deres Hædersdag
at bære foruden Perlesnor en liden Guldkæde, men intet mere
[4].
Tilsyneladende var der da en svag om end yderst langsom
Fremgang for Tjenestepigerne i Løbet af det 17de Aarhundrede.
Denne forstaas dog først ret, naar den ses i Belysning af den
samlede Udvikling. Denne Overlæsningaf Bruden med Metalpaahæng,
som intet kongeligt Lovbud, hverken mod Kædernes
Antal eller Udlaan af Smykker, havde kunnet ophæve, den veg af
sig selv, da en stærkere Magt, Moden, efter Midten af det 17de
Aarhundrede bød baade "Dolslag" og dets Guldbelægning
at forsvinde. Mildheden mod Tjenestepigerne var da kun
Vrangen af en af brugt Tilbøjelighed.
Blev "Dolslaget" saaledes overflødigt og maatte vige hos Adelen
og snart ogsaa hos Bybefolkningen, holdt det sig des trofastere
hos Landbefolkningen. Endnu Aar 1795 mødte Brude i
Vium-Egnen i Nørrejylland med glimrende Halsbaand over "dol
Halsklædet" [5],
og kun Navnet er omskiftet, naar en Brud i Valders i
Norge den Dag i Dag bærer det saakaldte "Hærasylvø": et rødt
Klæde lagt over Skuldrene, besat med Søljer og behængt med
Smykke i Kæde[6].
Ovenover "Dolslaget", og skjulende hele Kjolens Ryg og
bagerste Nederdel, bares en Kaabe. Det var endnu Oldtidens
Begreber, der her gjorde sig gældende, Vikingetidens
Skønhedsbillede, ifølge hvilket ingen Mand eller Kvinde var i Festskrud
uden Kappe eller Kaabe. I det 15de Aarhundrede synes man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
