- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
183

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nordens Sejr var tydelig nok, hvad Kransens Stof angik. Den
hedenske Guldring havde atter afløst den tarvelige, kristne
Blomsterkrans. Mindre klart blev derimod Udfaldet, hvad det sidste
Stridspunkt angik, om Kransens eller Panderingens
Betydning
. Var den Jomfrumærke eller Fribaarenhedstegn?
Skulde den bæres sidste Gang paa Bryllupsdagen, eller maatte
den ogsaa bæres senere af Dannekvinden?

Paa en underlig Maade brødes disse to modsatte Anskuelser
Middelalderen igennem i Skandinavien. Man optog det nye uden
at ville opgive det gamle. Paa den ene Side forekom stærke
Udtalelser om, at Hovedguldet var kun Jomfrusmykke. Da
saaledes ung Axelvold finder sin Moder blandt Jomfruerne, tager
hun beskæmmet sin Guldkrone af:

         "Her sidde I Fruer og saa I Møer.
         ""Jomfruer og høviske Kvinder,
         ""Dertil og min kæreste Moder,
         ""Om hun er ellers herinde!"

         "Alle da sade de stolte Jomfruer
         "Og ingen turde svare et Ord,
         "Foruden hin stolten Fru Eline,
         "Hun satte sin Krone paa Bord.

         "Hil sidde I min rette Moder
         "Med hvide Hænder og sløve! [kunstfærdige]
         "Hvor er den Søn, I fødte i Løn?
         "I bærer Guldkronen den høje!"

         Længe da stod stolten Eline
         Hun svared ikke et Ord.
         De samme Kinder, som før var røde,
         De bleve sorte som Jord[1].

I Visen om Magnus Algotsen raader Bruden til, da Magnus
bryder ind under Brylluppet, at man skal gøre hende ukendelig
ved at aftage hendes Brudekrone og sætte hende blandt de gifte
Kvinder:

         I tager af mig mit Hovedguld
         Og sætter mig blandt de Kvinder!
         Kommer han, Magnus Algrevens Søn,
         Han monne mig ikke kende[2].

Og utvetydigt udtales det i Ord som disse:

         Og det er Spot paa denne Ø
         I bærer Guldkronen og er ej Mø.


[1]
Danmarks gamle Folkeviser udg. af Sv. Grundtvig V 56—66.
[2]
Danmarks gamle Folkeviser udg. af Sv. Grundtvig III 734—49.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free