- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
184

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Eller:

         "Sæt op nu din Guldkrone
         Og dit Guldbaand!
         Saa sandelig komst du Jomfru
         Fra Hr. Remolds Haand."

Det vil under disse Forhold let forstaas, at Udtrykket: "at
aftage ens Guldkrone" gik over til at betyde: at tage til Ægte.
Saaledes da Torkild Trundsøn kom hjem fra Island og hørte, at hans
Fæstemø var gift, spurgte han paa følgende Maade om, hvem der
havde ægtet hende:

         Hvem tog af det røde Guld,
         Stolt Adeluds plejed at bære[1]?

Paa den anden Side vedblev de gifte Kvinder ligesom i den
hedenske Tid ganske roligt at bære Hovedguld[2], dog
naturligvis ikke paa det blotte Haar, men paa Hovedklædet eller Huen
(Fig. 46-47). At dette var saa og maatte være saa, kan allerede
sluttes fra selve Smykkets Metalværdi. Hvor vilde ellers nogen
være falden paa at ofre saa store Summer paa Købet af et Smykke,
der kun kunde bæres den ene Dag? Jomfru Margrethe Krognos’
Hovedguld f. Eks., hvorom det udtrykkeligt hedder, at hun fik
det til sit Udstyr, kostede saaledes 900 Kroner, mere end alle
hendes øvrige Smykker tilsammen, og derhos fik hun endda to
andre "Jomfrusmykker", to forskellige Perlesnore eller
Perlekranse, "Bøjel og Bindeke" som de kaldtes[3].

At ogsaa ældre Dannekvinder besad Hovedguld kan ses af, at
Saadanne oftere blev anmodede om at udlaane det[4]. Aar 1537
maatte endog en af Kongefamiljen, Frøken Elisabeth, ty til denne
Udvej for at klare sig i en snæver Vending. Hun opholdt sig
nemlig i København, da hendes Broder Christian den Trejde og
dennes Dronning skulde krones, "men havde forsømt at give hendes
Moder tilkende om et Hovedguld". Hos Dronningen, hendes
Svigerinde, var der ikke Tale om at faa noget tillaans, denne skulde
ved saadan Lejlighed naturligvis selv bære alt, hvad hun ejede af
Smykker. Frøken Elisabeth fik da i sin Nød Kongen til at skrive
til Eske Bille – der skulde slaas til Ridder ved Kroningen – om
han ikke vilde bede sin Hustru laane hende sit Hovedguld,
tilligemed alt, hvad hun forresten ejede af "Span" (Smykker), der skulde
bruges til at hænge paa Hovedguldet[5].


[1]
Nyerup og Rahbek: Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen III 207,
IV 58 og 202.
[2] Olaus Magnus:
De gentib. septentrional. XIV 1 cap.
[3]
Vedel Simonsen: Familie-Efterretninger om de danske Ruder I 146.

[4]
Vedel Simonsen: Familie-Efterretninger om de danske Ruder I 146.

[5] Danske Magazin V 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free