- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
10

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Brudgom og Brud „tales ud“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Resten tilføje nye, saa at Bryllupsdagen var endt som en
historisk Mærkestav, et Tværsnits-Billede af vidt adskilte Tiders
Tankelag. Det 16de Aarhundrede grundlagde vel vor Tids
Ordning af Bryllupsskikkene, men bibeholdt desuden baade
Hedenskabets og Katolicismens.

Det kan da ofte i det enkelte være vanskeligt nok at henføre
til rette Udspring den brogede Blanding af Optrin, der
betegnede en Bryllups-Søndag i det 16de Aarhundrede. Allerede
Dagens første Begivenhed tyder paa Ælde, naar gammel Skik bød,
at Brudgommen om Morgenen skulde komme fra sit
Hjem til Bryllupsgaarden
. Dette faldt jo nemlig kun
naturligt, hvis han havde sin Bolig i Nærheden, og Brylluppet var
imellem Bysbørn eller tvende fra samme Egn. Men et ganske
besynderligt Forlangende var det, naar Brudgommen var fra
Jylland, Bruden fra Skaane, og han just i den Anledning var
dragen did i Tide og, som Gud og Hvermand vidste, havde holdt
sit Indtog paa Bryllupsgaarden Fredagen tilforn. Sligt fik
imidlertid ikke at hjælpe. Selv om saa Brudgommen havde været
med til at fejre "Møkveld" hele Lørdag Nat med Bryllupsgæsterne,
ja selv om han saa – hvad jo ofte var Tilfældet blandt
Bønder – i det sidste halve Aar havde levet som Ægtemand
med sin Fæstemø paa deres fælles Gaard, saa skulde han dog
Søndag Morgen komme dragende did fra sit virkelige eller foregivne Hjem
[1].

I dette Hjem samledes da tidligt om Morgenen en Skare af
Brudgommens mandlige Slægt og Venner. Vigtigst af dem alle
var "Talsmanden" eller de to "Talsmænd", der jo i sin Tid havde
været Ordførere ved Brudgommens Frieri. Som det vil erindres,
plejede man hertil paa Landet gerne at vælge Stedets Præst, der
altsaa fra tidlig Morgen maatte være paa Færde og stundom
endnu før Dag var bleven hentet af tvende Udsendinge med
brændende Blus. En Præstesøn i Vestergötland for en 70-80 Aar
siden omtaler endnu sin Skuffelse, da han som Barn første Gang
fik Lov at følge sin Fader til et Bryllup, og de tvende Ryttere
hentede dem om Morgenen ikke med gnistrende "Tyriblus",
men med to osende Staldlygter[2].

Det var klart, at man saa tidligt paa Døgnet trængte til en
Hjertestyrkning, og her, hvor det fortrinsvis var Mænd, der var


[1] Denne Skik omtales paa Mors endnu Aar 1807. --
G. Schade: Bidrag til et jysk Idiotikon. N. K. S. 812 d, 4to.
-- J. M. Thiele: Danmarks Folkesagn III, S. 76, no. 350. --
I Salling følges Skikken i vore Dage, "Skattegraveren" 1888,
II, 66.
[2] Johannes Sundblad:
Gammaldags bruk. (Göteborg 1881.) S. 76.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free