- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
15

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Brudgom og Brud „tales ud“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gæsterne ved denne Lejlighed ikke blot kolde Drikkevarer, men
"varm Vin med Sukker", en Slags Morgentoddy, der synes at
have tiltalt Befolkningen. Ikke desto mindre nedlagde
Borgemester Henrik Mogensen i Oktober Maaned, just da den kølige
Aarstid begyndte og Skikken ret skulde gøre Gavn, et kedeligt
Forbud[1] derimod.

Virkningen af al denne Morgentravlhed var en og samme og
let at forudse. Fra Leipzig til Norge, fra London til Gulland,
overalt klagedes der i næsten enslydende Udtryk over, at
Gæsterne udgik af denne Skærsild halvt eller helt berusede
[2]. I den
hedenske Oldtid havde dette kunnet være det samme. Dagens
Hovedhandling, Bortgiftningen og Vielsen, var jo fuldbyrdet. I
den katolske Tid havde det for saa vidt ogsaa kunnet gaa an, som
man da gerne havde sondret mellem Bortgiftning og Vielse.
Bortgiftningen var eller kunde i hvert Fald være den blot
verdslige Handling, der var foregaaet Søndag Morgen. Vielsen
derimod var en kirkelig Handling, der først skulde foregaa Mandag
Formiddag, og til den Tid kunde dog muligt Gæsterne atter blive
ædru.

Men efter Reformationen, og især efter Aar 1582, da kirkeligt
Bryllup om Søndagen blev lovbefalet for alle, gik hele dette
Væsen ikke længer an. I det 16de Aarhundredes Slutning begyndte
da ogsaa enkelte Øvrigheds-Personer i Danmark at optræde imod
Skikken[3], og i det følgende Aarhundrede tog Christian den Fjerde
Sagen i sin Haand. En Række Forordninger blev udstedte[4], og
mod Sædvane synes de at være blevne tagne til Følge. I Løbet af
den følgende Tid skete der i hvert Fald et betydeligt Omslag paa
dette Omraade. Det er nye Forhold i gammel Ramme, naar det i
det 19de Aarhundrede hedder f. Eks. om Ærø, hvor som før
omtalt Morgengildet endnu har holdt sig: "Skøndt Enhver ved den
Lejlighed kan tage til sig efter Behag, saa er det dog meget
sjældent, at der sker nogen Uorden"[5].

I det 16de Aarhundrede derimod var det en noget uklar
Forsamling, som Talsmanden havde at tiltale, naar han ved
Gildets Slutning tog Ordet og opfordrede alle til at følge med
til Kirke
. Det er næppe helt tilfældigt, at vi i de bevarede Taler
af denne Art ser Opgaven forskelligt løst, i Reglen ved en kraftig
Appel til en eller anden stærk Følelse. I en af Talerne hedder


[1] Helsingørs Thingbog, 18 Oktbr. 1570. R. A.

[2] England 1543, se John Brand: Popular antiquities
of Great Britain, by W. Carew Hazlitt. II. (London 1870.) p. 103.
-- Er. Sarcerius: Ein Buch wom heiligen Ehestande. (Lpzg. 1553.)
Fol., Bl. 103. -- Gulland. Supplem. til Chr. III’s
Historie S. 183. -- Norge. Chr. IV’s norske Kirkeordning.
Paus Saml. III, 485.
[3] Helsingørs Thingbog 18 Oktober 1570.
R. A. -- Biskop J. Madsens Visitatsbog ved Crone. 1591 i
Faaborg 10 Mai og 29 Juni 1592, Nyborg 2 Juli 1592.

[4] 4
[5] J. R. Hübertz:
Beskr. o. Ærø. (Kbhvn. 1834.) S. 263-64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free