20 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med hinanden zu Kirch und Strasz og med Gud og Ære kom i
Ægtestand"[1].

Som en Følge heraf var det da ogsaa staaende Skik, at, selv
om Vielsen holdtes "paa Salen", som det kaldtes, det vil sige
foregik i Hjemmet eller paa Raadhuset, udelodes ikke derfor
Brudetoget til Kirken, men foregik til en almindelig
Gudstjeneste samme Dag eller Dagen efter. Denne Skik omtales ofte hos
Adelen i Danmark[2]. Ved Forordningen af 11. Juni 1654 synes
den at være bleven ligefrem paabudt, idet det her hedder, at
Adelen vel maa holde Vielse "paa Salen", "dog at Prædiken og
Gudstjeneste ikke forsømmes"[3]. Ved Frederik den Andens
Bryllup løstes Opgaven paa den Maade, at Kongeparret viedes "paa
Salen" om Søndagen, og Bruden kronedes i Frue Kirke om
Mandagen[4]. Endnu i vore Dage var det Skik hos
Landbefolkningen baade paa Sjælland og Fyn, at Brudeparret paa
Brylluppets anden eller tredje Dag, der altsaa maatte være en Søndag,
ledsagedes til Kirke i festligt Optog af alle Gæsterne "for at hente
Held"[5].

Af alt dette vil det da forstaas, at Brudetoget til Kirke i det
16de Aarhundrede var noget vidt forskelligt fra, hvad vi nu
forstaar ved de samme Ord. Medens Turen til Kirken nu til Dags
er den betydningsløse Indledning til Brylluppets Hovedhandling:
Vielsen i Kirken, udgjorde Brudetoget i det 16de Aarhundrede
en væsentlig Del af Brylluppet, overstraalede ubevidst hos
mange den Bekræftelse deraf, som skulde finde Sted i Kirken,
og hidledte sin Herkomst fra en Tid, førend Kirken var til, og
"Brudeløb" desuagtet var "Bryllup".

Brudetoget til Kirken i det 16de Aarhundrede afveg i By
og paa Land noget fra hinanden. I By gik man i Reglen, paa Land
red man gerne eller red og kørte. Forholdene krydsedes dog,
naar f. Eks. Landadel holdt Bryllup paa Raadhus i Købstad, og
de besynderligste Blandingstog kunde da opstaa. Ved Dronning
Sophias ovennævnte Brudetog til Frue Kirke baade gik, red og
kørte Deltagerne.

[1] Joh. Mathesius: Hochzeitpredigten. (Nürnb. 1584.)
4to. Bl. 9.
[2] Se f. Eks.: Biskop Hans Mikkelsens Diarium, 19. Sept. 1641.
(Kall, Mnscr. Saml. no. 81. Fol.
[3] Sjællandske Registre,
11 Juni 1654. R. A.
[4] Rasm. Hanssøn Reravius: Frederichs den Andens
oc Fru Sophiæ Kronings oc Bröllups Historie. (Kbhffn. 1576.)
Bl. Liij og flg.
[5] Jens Kamp: Danske Folkeminder. (Odense 1877.) S. 82.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/11/0022.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup / 20 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|