- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
23

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var man i det 16de Aarhundrede allerede naaet videre og krævede,
naar det skulde gaa ret fornemt til, tillige Trompeter. Til
Christian den Andens Bryllup Aar 1515 maatte vel de ni
Trompetere forskrives til Laans fra Sachsen[1].
Men allerede Aar 1525
kunde den sidste katolske Biskop i Viborg, Jørgen Friis, overlade
Preben Podebusk til hans Datters Brudetog baade en Trompeter
og en "Giger"[2].
Aar 1560 kunde Frederik II laane Otto Banner
til hans Bryllup med Ingeborg Skeel fire Trompetere og de to
Kedeltrommer[3].
Og om Dronning Sophias Tog til Frue Kirke Aar 1572 hedder det:

         . . . Ginge der otte Trompetere frem,
         Og to Kedeltrommer bares for dem,
         De gave af sig stor Lyd og Sang,
         at det højt op i Skyen klang[4].

Byerne fulgte troligt efter. De to Spillemænd, som ansattes i
Helsingør Aar 1579, var ganske vist endnu kun en Trommeslager
og en Piber[5]. Men snart efter ansattes baade i Helsingør[6], i
Ribe[7],
Randers[8], København[9] og flere andre Byer
"Instrumentister" og "Taarnmænd", hvem man udtrykkeligt gav
Anvisning paa som en Hovedindtægt at spille for Brudetog til og fra
Kirke.

Endnu længe efter søgte man i Byerne at holde Hævd over
Brugen af Trompeter. Aar 1636 befalede saaledes Christian den
Fjerde, at Trompeter kun maatte bruges ved de "fornemme
Borgeres" Bryllup, og endda kun til Maade, men aldeles ikke
ved de "mellemste Borgeres"[10]. Og endnu saa langt ned som Aar
1716 hedder det i Haderslev: "Da simple Borgere og
Haandværkere turde arrogere sig Ledsagelsen med Trompeter til og
fra Kirken, og det dog er billigt heri ogsaa at være en Forskel,
saa maa kun de fornemste og mest formuende bruge Trompeter
ved Kirkegangen, men være de andre aldeleles forbudt"[11].

Saa meget des flittigere benyttede de begunstigede sig af
Forretten. "Havde Doktor Balsløv Bryllup med min Moster, Karen
Thomasdatter Risbrigh. Til denne Festivitet vare foruden vore
egne Trompetere i Odense ogsaa Stads-Instrumentisterne fra
Haderslev forskrevne"[12],
hedder det 1661. Aar 1671 skriver en
Rejsende om Nyborg: "Om Søndagen var en Brud i Kirke til



[1] C. F. Allen:
De tre nordiske Rigers Historie 1497-1536 II, 202.
[2] Skrivelse, dat. Spøttrup 1525 p. fest.
purificationis Mariæ. R. A.
[3] Fr. II til Mogens Gyldenstjerne, dat.
Aalholm 17 Aug. 1560. Danske Adelsbreve Fasc. 2, Banner. R. A.
-- Smlgn. Vedel Simonsen: Eske Broks Levnet 1, 62.
[4]
Rasmus Hanssøn Reravius: Hr. Frederichs den Andens och Fru Sophiæ
Kronings oc Bröllups Historie. (Kbhffn. 1576.) Bl. L6.

[5] Helsingørs Thingbog 27 Januar 1579. R. A.

[6]
Helsingørs Thingbog 11 Marts 1588. R. A.
[7] J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse II, 650-51.
-- Saml. til jydsk Hist. og Topogr. VI, 157.
[8] Randers Vedtægt 1609. Thottske Haandskr. Saml.
no. 1454, 4to.
[9] Kjøbenhavns
Diplomatarium II, 718-19, III, 135.
[10] Chr. IV’s Policeyordn.
27 Septbr. 1636 f. Schlesw. und Holst. (Glückst. 1836.)
Bl. E<sub>2<sub>.
[11]
Corp. Statut. Slesv. II, 521.
[12] Uddrag af Jens Bircherods Dagbøger,
udg. af Chr. Molbech, S. 73.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free