- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
22

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Hr. Borgemester! I fortænker Eder vel ikke selv, dersom jeg
tager min Plads dèr, som jeg bør at tage." Som vi nu skulde til
at vandre afsted med Brudgommen, søgte Mikkelsen at træde ind
foran mig; men jeg var ham for hurtig, og indtog min tilbørlige
Plads, hvorefter jeg vendte mig om til ham og sagde sagte: "Hr.
Borgemester! Dèr falder Eders Gang, bag efter mig". Det tog
den gode Herre fortrydeligt op." – Endnu ved Erindringen
blusser Sperlings Vrede op paany, og han betegner Borgemesterens
Færd som "Forsøg paa offentligt at forhaane ham". At han heller
ikke i Virkeligheden havde ladet den Sag være glemt, vidner hans
Tilføjelse om: "Jeg kunde da heller ikke dy mig, da vi næste
Gang fulgte en Brudgom, men maatte sige til ham: "Vil Hr.
Borgemesteren ikke tage Plads?"[1].

Under Klokkeringning drog Skaren fremad. Paa Landet
var det Skik den Gang som senere[2], at der kimedes, saa snart
Toget satte sig i Bevægelse til Kirken; ligeledes at Klokkerne
ringede i hver Kirkeby, man drog igennem[3]. Men Ringningen
fik dog først Art i de større Byer, hvor man ikke blot kunde lade
kime fra Sognekirkens Taarn, men samtidig faa sat de andre
Klokker i Gang, i København f. Eks. "de store Klokker til Vor
Frue"[4].
Intet Under da, at der ved mangt et Bryllup var baade
en "Kimer" og en "Ringer"[5]. Flere Smaatræk vidner om, hvor
stærkt der blev ringet. En passende Begyndelse paa et
Bryllupsdigt fra en lidt senere Tid var saaledes:

         Hvad? hvad er det for Klang, mens det saa heftigt kimer,
         Og alle Klokker gaa?[6]

Om en Klokke i Skt. Bodils Kirke paa Bornholm, der sprang
og maatte omstøbes, beretter Indskriften, at den fik sin Skade,

         "Dèr jeg som Bedemand til Bryllup Gæster kaldte"[7].

I Spidsen for Toget gik Musiken. Fattigst var en Piber alene.
Hos alle velstillede legtes der baade paa Piber og Trommer,
hvilke sidste var det mest yndede Instrument hos Folkets brede
Lag. Endnu i Slutningen af det 18de Aarhundrede brugtes i
Telemarken i Norge ved Bryllupper kun Trommer[8].
Men i Danmark


[1] Dr. O. Sperlings Historia
vitæ. G. K. S. no. 3094, 4to, S. 320. (Beretningen er paa Tysk,
men den direkte Tale paa Dansk.) S. Birket Smiths Overs. S. 126.
[2] Leerbech: Beskr. over
Ringe. (Odense 1826.) S. 87. -- Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder
II, 248.
[3] Se f. Eks. Brev
fra Præsten A. Samsing til J. Bircherod i Odense, dat. 15. December
1734, indheftet i no. 2499, 4to, G. K. S.
[4] Kjøbenhavns Diplomatarium I, 432.
[5] Randers Vilkaar 1609 § 62. Mscr.
Thott no. 1454, 4to.
[6] Bryllupsdigt af 18 Novbr.
1705. Mscr. Thott no. 1524, 4to, S. 245.
[7]
L. Thura: Beskrivelse over Bornholm. (Kbhvn. 1756). S. 92.
[8] H. J. Wille:
Beskr. over Sillejord Prestegjeld. (Kbhvn. 1786.) S. 237.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free