- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
27

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ophæve Skikken. Der var al mulig Grund til at afskaffe dem ligesom
de mange andre Vokslys, man i den katolske Tid havde bragt
som Offere til de forskellige Altere i Kirken; og man begyndte
ogsaa med at forbyde dem. Men allerede ved Aarhundredets
Midte maatte Biskop Peder Palladius sige rundt om i
Menighederne paa Sjælland:

"Naar Brud og Brudgom komme til Kirke, da maa de have to
tændte Lys for dem paa deres Blussestager; og derfor staar deres
Blussestager her i Kirken paa det Sted, som de ugudelige Faner
stod tilforn. Hvorfor staar disse Blussestager her for Hvermands
Øjne? De staar Ægteskab til Hæder og Ære" o. s. v.

"Det er godt, at de Blussestager blive ved Magt udi hver
Sognekirke, saavel for ædel som for uædel, for de har end noget
at mærke [*c: betyde] og var udi ingen Vanbrug, som andre Ting
var, der nu er ødelagte. Derfor har det ikke været Behov at
lægge dem øde. Men det hændte dem, som begyndte først at
bryde Pavedommen ned, som det plejer at hænde en
Tømmermand, der bryder et gammelt Hus ned: Han bryder ogsaa isønder
uforseende en Løsholt eller andet saadant, som maatte end
have tjent i det nye Hus. Saa gik det ogsaa med disse
Blussestager og andet mere; det kan ikke saa nøje agtes, naar man
bryder ned, man kan end jo siden finde iblandt det gamle Tømmer
noget, som kan due til det nye Hus. Saa har disse Blussestager
og deres Brug her udi Kirken, hvorfor Kirkeværgerne kunne
holde dem ved Magt med to smaa Vokslys paa."

"Hvad mærke [betyde] de Lys, som brænde for Brud og
Brudgom? .... Det ene Lys mærker, at Bruds og Brudgoms
Hjerter skulle brænde i en stadig Tro til Jesum Kristum ....
Det andet Lys mærker, at Bruds og Brudgoms Hjerter skulle
brænde i en ret Ægteskabs Tro tilsammen .... Og end
mærker det den tredje Tro, som du skal holde med din Genbo og
Nabo"....[1].

Som det vil ses er denne Peder Palladius’ Udlægning af
Brudeblussenes Betydning i høj Grad haartrukken, de tvende
Lys skulde betegne tre Slags Tro. Større Betydning ligger der
i, hvad den selv lader mærke, at da Brugen af Brudeblus ikke
havde kunnet afskaffes, søgte man nu at bortforklare Sagen saa
godt som muligt.


[1] Petrus Palladius: En Visitatz-Bog, udg. af
Svend Grundtvig, S. 82-89.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free