- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
28

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Næppe fattede nogen dog Lid til den kunstige Forklaring. Thi
Sagen selv var simpel og klar: Man brændte Lys for en Brud,
som man gjorde det over Nyfødte og over de Døde, af en og
samme Grund: for at skærme dem mod de onde Aander. Ilden
var Menneskets ældste Ven. Fra den skrev sig de ældgamle
Skikke. Dens Magt forblev uberørt af, om Sjællands Bisp
bortforklarede den eller ej.

Støj og Ild var de virksomste Midler mod Mørkets Magter. Men
begge forenedes i Bøsseskud. Lige fra Aarhundredets Begyndelse,
da haandtérlige Bøsser var komne i Folkebrug, var disses Anvendelse
ved denne Lejlighed en given Sag, Trods alle Forbud af Frygt for
Straatagene knaldede da Skud paa Skud fra Toget selv og fra Venner
langs Vejen. Rundt om i Toget og langs dette saas baade Bøsser og
brændende Lunter, og iblandt den jævnere Landbefolkning var
sikkert Hageskytter (Fig. 2), der laa i Borgeleje, kærkomne
Bryllupsgæster med deres vældige Muskedonnere.

illustration placeholder

Fig. 2. En Hageskytte.
(Kobberstik af Franz Brunner 1559.)

Hvor hurtigt og med hvilken indre Nødvendighed Skikken
har bredt sig, fremgaar af, at den øjeblikkelig er opstaaet
overalt, hvor Geværer er trængte hen. Ikke blot udtrykte Nordboen
sin Bryllupsstemning ved Geværskud, men Beduinen og
Indianeren gør den Dag i Dag det samme.

Til fuldstændig Dækning krævedes endnu, at Toget holdt tæt
sammen. Thi blev der en "Slippe" i Rækken, vilde Djævlen
ufejlbarlig passe sit Snit og bryde igennem. Følgerne heraf var
uberegnelige og strakte sig ikke blot til den afskaarne Trop.
Han kunde lige saa vel benytte sig heraf til at fjærne
Ægteparrets Sind fra hinanden eller til at volde de ugifte Kvinder i
Toget Mén[1].

Derfor sprængte ogsaa ved ridende Tog flere af
Forgangs-svendene uafbrudt frem og tilbage langs Siderne af Skaren for


[1] Jens Kamp: Danske Folkeminder. (Odense 1877.) S. 84.
-- P. Foersom: Om Samlinger af danske Landskabsord (Kbhvn. 1820.) S. 33.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free