- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
29

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at holde Forbindelsen vedlige; og derfor gjaldt det som
Hovedregel ved enhver Brudefærd ikke at ile paa. "At gaa som man
skulde lede en Brud" blev ganske naturligt Betegnelsen for en
værdig og langsom Gang[1].

Paa den anden Side maatte der heller ikke komme ligefremme
Standsninger. Sligt voldte, at Parret blev led af hinanden. Derfor
sindige Folk i Spidsen, der drog jævnt afsted, hverken for hurtigt
eller for langsomt! Og i værste Fald alle Mand Marsch paa
Stedet! thi uovervindelige Hindringer kunde møde forude som f. Eks.
en gammel Kone, der varslede Ulykke, og hvem man derfor
maatte enten lade komme forbi eller skaffe af Vejen[2].

*



Brudetogets Orden var forskellig, alt eftersom Bruden
eller Brudgommen drog forrest, eller de fulgtes Side om Side.
Nærmest foran Brud og Brudgom kom i hvert Fald
Forgangskvinderne og Forgangssvendene, og bagefter det egentlige
kvindelige og mandlige Følge.

Brudens Plads i Toget var let kendelig, idet der over hende
hyppigt bares en Himmel. Det er denne gamle Skik, hvortil
der sigtes i Folkevisens Ord:

         Saa løfted de over hende Himmel skøn,
         Og bare saa over hende Skrud.
         Saa fulgte de hende i Salen hen
         Og kaldte hende Kongens Brud[3].

Himlen over Bruden havde ligesom den, der bares over
fyrstelige Personer i Optog, noget eget højtideligt og
ærefrygtindgydende ved sig. Fyrster skulde den kun skærme mod Sol og
mod Væde. Men en Brud skulde den tillige dække mod onde
Aander i Luften. Der kunde derfor ikke være nogen Tvivl om,
at den burde være af solideste Slags.

Der gaves i det 16de Aarhundrede to Slags "Himle" til at
bære over fornemme Personer: den runde og den firkantede.
Den runde – eller for at bruge et let forstaaeligt
Nutids-Udtryk: – "Paraplyen" skulde kun holdes af een; den firkantede
krævede fire Bærere. Allerede dette gav den firkantede noget
mere anseligt ved sig. Begge Slags trivedes Side om Side i


[1] Moth: "Ordsprog og Talemaader",
N. Jacobsens Afskrift.
[2]
I. Kamp: Danske Folkeminder (Odense 1877). S. 83-84.
[3]
Nyerup og Rahbek: Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen
III, 279.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free