- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
34

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dage, hvor de i Virkeligheden alt var Mand og Hustru. Det
gjaldt da om at gaa trykkede tæt op mod hinanden, saa at intet
ondt kunde komme imellem. Var de til Hest, holdt Brudgommen
hendes Hest ved Bidslet, for at ingen skulde kunne ride imellem,
men han selv maatte beholde hende[1].

Drog Brudens Tog derimod for sig, eller fulgtes vel de tvende
Tog ad, men hver paa sin Plads i Fællestoget, saa faldt det
naturligt, at Bruden havde en eller tvende Ledsagere, der "ledte"
hende frem. I Danmark synes dette Hverv tidligere hyppigt at
have tilkommet den ene af eller begge de to Kvinder, der var
Bruderedere. Muligt skrev dette sig fra den Skik at køre til
Kirke. I Sverige og Norge, hvor man altid red eller gik til Kirke,
brugtes kun mandlige Brudeledere.

Mærkeligt nok slog i Danmark Skikken om ved det 16de
Aarhundredes Midte, og det blev nu Brug hos de højere Stænder,
maaske efter tysk Mønster[2],
at Jomfrubrud skulde ledes af tvende
Mænd, Enkebrud derimod af Kvinder. Næppe var dette fastslaaet
som fint, førend der blev et Kapløb hos de lavere stillede
om at naa med. Men under Christian den Fjerde i det mindste
vaagede Øvrigheden over, at blandt Almuesfolk ledtes Bruden
fremdeles kun af Kvinder. Det er da Udtryk for nyslaaet Glæde
over at være paa den rette Side, naar det om tvende
Præstebryllupper siden kunde hedde: Biskopperne i Aalborg og
Viborg ledte Bruden til og fra Kirke; og om det andet, hvor
Præsten ægtede sin Formands Enke: "Bruden gik mellem Hr.
Hannibal Sehesteds Dame [Hustru] Frøken Christina, og
hendes Datter"[3].

Næppe tilfældigt mindede denne Maade at lede Bruden til Kirke
mellem tvende Mænd om en anden Art Tog didhen af stillere Art.
I den katolske Tid var unge Kvinder paa samme Vis blevne
førte til Kirke for at vies som Kristi Brud og klostergives. Endnu
efter Reformationens Indførelse fulgtes en Stund samme Skik.
Paa en Pille i Maribo Kirke læses eller læstes der for ikke lang
Tid siden om Jomfru Anna Gøye (Birgitte Gøyes Halvsøster), at
hun Aar 1556, kun 11 Aar gammel, var bleven indgiven i Maribo
Kloster og indledt af Kongens Sønner, Hertug Magnus og
Hertug Hans[4]
– to unge Vejvisere iøvrigt til saa afgørende et Skridt,
den ene var kun 16, den anden 11 Aar gammel.


[1] L. F. Rääf: Saml. t.
en beskrifn. o. Ydre härad i Östergötland (Linköping 1856.)
S. 111.
[2] Se f. Eks. Forholdene i
Stralsund 1570. Baltische Studien XXI, 168.
[3] Uddrag af Jens Bircherods Dagbøger
ved Chr. Molbech. S. 108 og 405.
[4] E. Pontoppidan: Den Danske Atlas III, 298.
-- P. Rhode: Samlinger til Laalands og Falsters Historie, udg.
af Friis, I, 336.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free