Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kørte eller red Bruden, kunde hun haabe at naa tør til Kirke.
Værre var baade hun og det øvrige kvindelige Følge stillet,
saa-fremt de gik. Datidens Gader egnede sig, som vi tidligere har
omtalt, ikke til at betrædes, og en udskaaren Fløjls-Sko om en
Klædes-Hose ydede kun et ringe Værn. Hvor ilde set
Gade-urenligheden var, lader sig sprogligt aflæse i den Hurtighed,
hvormed Betegnelserne her har maattet afløses som
usømmelige. Siden det 16de Aarhundrede har Sproget herom af brugt
først Udtrykket „Dræk“, saa Udtrykket „Skidt“ og halvslidt
Ordene „Snavs“ og „Skarn“.
Det eneste Middel, Datiden anvendte mod Ondet ved en
Lejlighed som denne, var at strø Sand paa. Hvor et fornemt Tog
ventedes, havde man lavet en Sandsti og atter smykket denne
med Blomster og Grønt. For en Stund kunde sligt tage sig ud,
og Gaardenes brunlige Afløb forvirres i deres Veje.
Man strøede og majede og pyntede saa,
At det var Lyst paa Gaderne at gaa,
Efter dem mon Dronningens Jomfruer gaa.
Udi rødt Fløjel vare de alle klædt,
Deres Kjortler med Guldborder besæt.
Derefter de andre Jomfruer saa fromme,
Som med Fyrstinderne hid monne komme.
De danske Jomfruer derefter fremginge,
Og Fruer med dem, et Tal ikke ringe[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
