Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar han sagde: "Efterdi at Bryllup og Ægteskabs Stat er en
verdslig Handel og hertil bruges [*c: passer] et almindeligt Ord,
som vi pleje at sige: "saa mange Land, saa mange Sæder", da bør
os Aandelige og Kristenkirkes Tjenere at lade hvert Land, Rige,
Sted, By og Stad beholde sin ærlige Sædvane med Brudefærd,
fordi Lands Sæd er Lands Ære"[1]
Kirkeordinansen af 1539 brugte
da ogsaa de almindelige Udtryk, at Folk skulde sammengives
"efter Landsens vedtagne Sæd af Kirkens Tjenere", hvortil
ganske vist føjedes Ordene: "efter den Skik og Maade, som staar udi
Doctor Mortens lille Katechismo"[2]. Men endnu i Aaret 1534
holdt ogsaa Luther paa, at den første Part af Vielsen skulde
foregaa udenfor Kirkedøren[3].
Intet Under da, at man fremdeles vedblev baade i Danmark og
Norge med den gamle Skik. Ikke blot i et Kongebrev til det
søndenfjeldske Norge af 1555 opfordredes Befolkningen til at lade
sig vie og give tilsammen for Kirkedøren[4]. Biskop Peder
Palladius brugte samme Udtryk til Menighederne paa Sjælland[5]. Først
da der i Aaret 1560 var kommet nye Mænd til Styret – Hans
Albertsen blev i dette Aar Bisp paa Sjælland, Niels Jespersen paa
Fyn – vaagnede Forargelsen. Allerede det følgende Aar skred
begge Tilsynsmænd ind. Paa Landemodet i Roskilde befalede
Sjællands Bisp, at Brudevielse fremtidigt skulde foregaa inde i
Kirken, straks efter at "Halleluja er sunget". For en
Forsigtigheds Skyld tilføjede han dog, at de, der var viede paa
gammeldags Maade, ikke behøvede at lade det gøre om[6]. Paa
Landemodet i Odense bestemte Biskop Jespersen, at Brudeparret
skulde komme ind i Kirken og standse midt paa Kirkegulvet, hvor
saa Præsten skulde vie dem i hele Menighedens Paasyn[7].
Skøndt saaledes to Hovedstifter gik i Spidsen, foregik det
egentlige Omslag dog vistnok kun langsomt. I København og Odense
kunde vel Bisperne personligt paasee, at deres Befaling blev
opfyldt, men paa Landet gik det paa gammel Vis fremdeles. Hvor
kort man var naaet frem, kan bedst ses af Regeringens egne
Udtryk i Ægteskabsordinansen af 1582. Her paabydes det
Trolovede "at lade sig vie og give sammen udi Kirken". Men et
Par Linjer efter bruges Ordene: dersom de undlade "at lade
dennem vie tilsammen for Kirkedøren" o. s. v.[8],
et tydeligt Udtryk for, at denne gamle Skik langtfra endnu var afskaffet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
