- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
47

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En ganske lignende langsom Udvikling paa dette Punkt
foregik i de andre Lande, hvor Reformationen havde sejret. I
England fik først under Edvard den 6te Brudeparret Lov til at komme
ind midt i Kirken; og endnu længe efter vedblev man i afsides
Egne at vie paa gammel Maade foran Kirkedøren[1]. I Sverige
begyndte man først i Aaret 1614 at ændre denne Skik[2].

Skøndt man saaledes lidt efter lidt fraveg den katolske Skik og
hermed benægtede, hvad der laa deri, genoptog man af gammel
Vane den katolske Tanke i det nye, man satte i Stedet. Ifølge
Katolicismen bestod Vielsen i et dobbelt: Tilstaaelse eller
Bekræftelse af den kødelige, verdslige Forbindelse, og Genoptagelse
i Kirkens Moderskød af de tvende, for hvem der ogsaa selv i
denne nye Form fandtes Naade og Velsignelse indenfor Kirken.
Det var altsaa først Syndsbekendelse og derpaa en
tilgivende Velsignelse, den første maatte naturligt foregaa ved
Kirkens Tærskel, kun den sidste havde Plads indenfor dens
hellige Mure.

Ifølge Luther derimod var selve Ægteskabets Indgaaelse en
Gud velbehagelig Gerning. Ved at indtræde i Ægteskabs
Stat kom man Gud ligesom et Skridt nærmere
, og
Kirkens Velsignelse var og kunde kun være et opmuntrende: Ret
saa! Skulde den lutherske Vielse have været tvedelt maatte –
modsat Katolicismen – den første Fart, Giftermaalet, skullet
foregaa for Alteret, og den anden Part være en endnu i
Kirkedøren til de bortdragende henvendt Velsignelse: Gak bort og
opfylder Verden!

Saa meget des underligere faldt det da, at den lutherske Kirke
vedblev efter gammel Vane at dele Vielsen i to Trin, et lavere
og et højere. Klar i Læren, gjorde den i Skikkene fremdeles
først nogle sky Fagter, før den her vovede at paastaa, at det at
indgaa Ægteskab netop var en god Gerning. Og næppe fik man
nogenlunde Bugt med den gamle Tvedeling: foran Kirkedøren
og inde i Kirken, førend man straks lavede en ny. Parret skulde
under Giftermaalet staa midt i Kirken og først senere stille sig
ved Kordøren. Da endelig dette opgaves, skulde Parret først
staa ved Kordøren og siden foran Alteret[3], Der hørte
Aarhundreder til, førend man naaede vore Dages Brug: at hele Vielsen
foregaar ved Alteret.


[1] John Brand:
Popular antiquities of Great Britain, by W. C. Haszlitt, II.
(London 1870.) S. 82-83.
[2]
Sv. Bælter: Hist. Anmærkningar om Kyrke-Ceremonierna, 2. Upl.
(Stkhlm. 1783.) S. 523.
[3] Saaledes f. Eks.
ved Jomfru Lindenovs Bryllup i Frue Kirke 1629. Les Voyages de
Mr. Deshayes Baron de Courmesvin. (Paris 1664.) p. 71-74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free