- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
57

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tages til Ægte, vendte de atter tilbage befriede for al Synd og
endda naadigt udstyrede ogsaa til jordisk Liv, idet Kirken mildt
havde viet Bruden til at bære Frugt. For saa vidt var den hele
Handling klar, et vel afpasset Svar overfor den Forbindelse,
som Kirken paa engang saa ned paa og dog anerkendte og søgte
at hellige.

Trods Handlingens Helstøbthed spores der dog ogsaa i denne
en svag Stribe, en Revne, hvorigennem man synes at kunne
skimte, hvad der havde været forud.

Det kunde kirkeligt set være meget naturligt at lade
Brudemessen indbefatte en Altergang. Men ved Siden heraf var det
mærkeligt nok Skik, at Brudeparret selv medbragte Vin
og Brød
, drak hinanden til, spiste af Brødet og gav Følget
Resten. Denne Skik var aabenbart ikke opstaaet af den
katolsk-kirkelige, der jo netop forbød Lægfolk Vinen. Især i England
havde slig Drik ved Brudemessen udviklet sig saaledes, at Kirken
tilsidst var bleven nødt til at agte derpaa og havde da søgt at give
det hele et kristeligt Tilsnit. I et ældre engelsk Missale gaves
følgende Anvisning: "Efter Messen maa Brød og Vin eller anden
god Drik bringes ind i en Skaal, og de maa smage derpaa i
Herrens Navn, men Præsten skal først sige: Herren være med
eder!" I et senere Missale gik man et Skridt videre og bød, "at
Brødet og Vinen eller hvad Drik, der var i Skaalen" skulde
velsignes. Og Ordene, hvormed dette skete, kom nu til at lyde
saaledes: "Velsign, o Herre! Brødet og denne Vin og denne Skaal,
ligesom du velsignede de fem Brød i Ørkenen og de seks
Vandkar ved Brylluppet i Kana, paa det at alle, der nyde heraf, maa
vorde sunde, ædru og ubesmittede"[1].

Brodden i disse Ord var træffende nok, men ingen kunde dog
for Alvor tro, at der med Skikken oprindeligt var sigtet til de
fem Tusindes Bespisning eller Forvandlingen af Vand til Vin.
Langt snarere var det hele et Minde fra den hedenske
Oldtid
, da Ægtepagten i Norden var bleven sluttet ved, at
Brudeparret højtideligt for alles Øjne tømte et Bæger sammen
og saaledes "drak Bryllup"[2]. Muligt var det netop denne
hedenske Skik, der havde ledet Romerkirken til at søge den
afløst ved Altergang, der dengang i det ydre svarede hertil, for
saa vidt Lægfolk endnu nød Vinen tillige. I saa Fald var da


[1] John Brand: Popular
antiquities of Great Britain by W. Carew Hazlitt II. (London 1870.)
p. 84.
[2] Karl Weinhold: Altnordisches
Leben. (Berlin 1856.) S. 247.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free