- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
58

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa Skikken ikke blot Brudemessens ældste Del, men selve
Forudsætningen for denne: Resten af det underliggende Lag,
den hedenske Gudstjeneste.

Hvorom alting var, saa trivedes denne lille Hedning særdeles
vel endnu i det 16de Aarhundrede. Med Alvor nød Philip den
Anden af Spanien det vinopblødte Brød, da der Aar 1554 i
Winchester Domkirke holdtes Brudemesse for ham og Dronning
Maria af England[1]. Og i glad Fornemmelse af, at man ikke for
tidt kunde "drikke Bryllup", lod man i Norden under
Brudemessen Lutendrank og en lille Paabid gaa rundt mellem
Brudepar og Gæster. I England holdt Skikken sig ind i det 17de
Aarhundrede. I Danmark nedlagde allerede Biskop Palladius Aar
1553 Forbud imod, "at Bryllupsfolk aad og drak i Kirken"[2].

*



Paa dette enkelte lille Punkt – at "drikke Bryllup" i Kirken
– bekæmpede Reformatorerne i Danmark gammel Skik, men
i det hele og store beholdt de selve Brudemessen. Naar
Søndagsgudstjenesten var omme, forlod da Brudeskaren ikke
Kirken, men samledes til Brylluppets sidste og højtideligere
Handling. Hvad enten saa Vielsen var foregaaet udenfor
Kirkedøren, midt i Kirken eller foran Kordøren, saa mødte Skaren
nu paa katolsk Vis i selve Koret, og en Gudstjeneste begyndte,
svarende omtrent til den gamle katolske og ledsaget af Sang, der
ikke var Menighedssang, men gerne indøvet kunstigere og derfor
særskilt betalt[3].

Det maa siges til de lutherske Menigheders Ære, at de havde
deres Nød med at rime hele denne Handling sammen med den
nye Tankegang. Brudemessens enkelte Skikke
opløstes da ogsaa lidt efter lidt
som en Krans, hvor det
forbindende mangler, strøedes ud eller visnede hen i de følgende
Aarhundreder. Det har sin Interesse at iagttage denne
Opløsning, der mod Sædvane ikke paabødes fra oven, men foregik af
sig selv. Det var den sunde Sans, der her tog sig selv til Rette,
en Folkedom, der udførtes, da Regering og Gejstlighed forblev
tavse.


[1] John Brand: Popular antiquities
of Great Britain, by W. Carew Hazlitt, II. (London 1870.)
S. 84-85.
[2]
P. Palladius: En Visitatz Bog, udg. af Svend Grundtvig, S. 141.

[3] Helsingørs Thingbog 13 Juni 1574. R. A.
"Naar Skolemesteren med sine Hørere og Disciple siunge en hel
Brudemesse paa Discant udi Brudevielse, da skal Brudgom give
[Skole] personerne, som sjunge, en gammel Daler til Bøger og
Papir, og Skolemesteren eller Hørerne ingen Part at have derudi
med dennem i nogen Maade".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free