- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
61

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Endnu Aar 1729 omtales de her med Forundring af fremmede[1].
De danske Bønder fulgte hurtigt Købstædernes Eksempel[2], men
de norske Bønder holdt trofast ved, og end mere de svenske.
I Norge bredte i det 18de Aarhundrede paa gammeldags Vis en
af Togets Fakkelbærere – "Lysesvende", som de kaldtes –
naar Vielsen var omme, et kostbart Tæppe over en særskilt Stol
for Alteret til Sæde for Parret og "redte saaledes Brudestol"
[3]. I
Sverige trivedes Skikken ikke blot i det 18de Aarhundrede, men
langt ind i det 19de. Hynder og vævede Tæpper medbragtes fra
Hjemmet til Brudestolen, der tillige prydedes med Gran,
Blomster og Silkebaand. Kun i Blekinge var den ved det 19de
Aarhundredes Begyndelse trængt fra Alteret ned til øverste
Stolestade, ellers bevarede den vistnok overalt sin gamle Plads. Paa
Runo ved russisk Kyst anvendtes endnu 1855 en "ægte"
Brudestol, en ældgammel, tosædet Lænestol, der ved hvert Bryllup
indtog sin Hædersplads i Koret[4].

I den katolske Tid var der over Parret i Brudestolen blevet
holdt en Himmel, den saakaldte "pallium", der bares af fire
Klerke. Denne Himmel havde Form som en Sengehimmel og
var altsaa firkantet (heraf dens franske Navn: "carré" og dens
engelske: "care cloth"[5]; medens det nordiske Navn "Skrud"
betegner Tøjet, hvoraf den bestod, og "Pel" kommer af det
latinske "pallium"). Den tilhørte Kirken og var ofte meget
pragtfuld, ligesom den vistnok hyppigt var solidt udført med en indre
Træramme, der løftedes paa de fire Stænger. Det er hertil, der
sigtes i den middelalderlige Folkevise, hvor Lindetræet siger:

         De hugge mig til et Alterskrud,
         Jeg skjuler saa mangen syndefuld Brud[6].

Hvilken dens oprindelige Betydning har været, om Himlen
blot har tjent til Prydelse eller været Genklang af en gammel,
hedensk Skik[7]
eller af det jødiske Slør over Ægteparret[8], er
vanskeligt at afgøre. Vist er det, at den i Katolicismens Dage
udgjorde et betydningsfuldt Led i Brudemessens Tilbehør, idet
den, baaren af kyske Hænder og selv en kongelig Pragt, dannede
det Uskyldighedens himmelske Paulun, hvorunder den kronede
Brudgom og Brud stedtes til Sæde ved Alteret.

Efter Reformationens Indførelse var den første, nærliggende


[1]
Der wohlinformirte Bräutigam. (Copenh. 1729.) S. 241. -- "Brude-
eller Øvrigheds-Stol" omtales paa Bornholm 1756. L. Thura: Beskr.
over Bornholm (Kbhvn. 1756) S. 115.
[2]
Thottske Manuscript-Samling no. 1719, 4to, passim.
[3] Sam. Ödmann: Hågkomster från Hembygden, 4. Uppl.
(Örebro 1861.) S. 93. -- S. L. Gahm Persson: Beskr. öfver Öland.
(Upsala 1768.) S. 172. -- M. G. Crælius: Beskr. öfwer Tuna Län
uti Calmar Höfdingedöme. (Calmar 1774.) S. 520. -- G. Gaslander:
Beskr. om Swenska Allmogens Seder. (Stkhlm. 1774.) S. 14-16. --
P. Osbeck: Beskr. öfwer Laholms Prosteri, 1796. (Hall. Fornminnes
Foren. Årsskr. 1868.) S. 24. -- J. J. Öller: Beskr. öfver Jemshögs
Sochn i Blekinge (Wexiö 1800.) S. 225-26. -- Herm. Hofberg:
Nerikes gamla minnen. (Örebro 1868.) S. 199.
[4] C. Russwurm: Eibofolke II.
(Reval 1855.) S. 89.
[5] John Brand: Popular antiquities
of Great Britain, by W. Carew Hazlitt, II. (London 1870.) 88.

[6]
Nyerup og Rahbek: Udvalgte Viser fra Middelalderen V, 26.
[7] John Brand: Popular antiquities of Great
Britain, by W. Carew Hazlitt, II. (London 1870.) 87.
[8] Denne jødiske
Skik er bevaret hos de koptiske Kristne i Ægypten. J. L. Ussing:
Nedre-Ægypten. (Kbhvn. 1889.) S. 73-74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free