Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endnu Aar 1729 omtales de her med Forundring af fremmede[1].
De danske Bønder fulgte hurtigt Købstædernes Eksempel[2], men
de norske Bønder holdt trofast ved, og end mere de svenske.
I Norge bredte i det 18de Aarhundrede paa gammeldags Vis en
af Togets Fakkelbærere – "Lysesvende", som de kaldtes –
naar Vielsen var omme, et kostbart Tæppe over en særskilt Stol
for Alteret til Sæde for Parret og "redte saaledes Brudestol"
[3]. I
Sverige trivedes Skikken ikke blot i det 18de Aarhundrede, men
langt ind i det 19de. Hynder og vævede Tæpper medbragtes fra
Hjemmet til Brudestolen, der tillige prydedes med Gran,
Blomster og Silkebaand. Kun i Blekinge var den ved det 19de
Aarhundredes Begyndelse trængt fra Alteret ned til øverste
Stolestade, ellers bevarede den vistnok overalt sin gamle Plads. Paa
Runo ved russisk Kyst anvendtes endnu 1855 en "ægte"
Brudestol, en ældgammel, tosædet Lænestol, der ved hvert Bryllup
indtog sin Hædersplads i Koret[4].
I den katolske Tid var der over Parret i Brudestolen blevet
holdt en Himmel, den saakaldte "pallium", der bares af fire
Klerke. Denne Himmel havde Form som en Sengehimmel og
var altsaa firkantet (heraf dens franske Navn: "carré" og dens
engelske: "care cloth"[5]; medens det nordiske Navn "Skrud"
betegner Tøjet, hvoraf den bestod, og "Pel" kommer af det
latinske "pallium"). Den tilhørte Kirken og var ofte meget
pragtfuld, ligesom den vistnok hyppigt var solidt udført med en indre
Træramme, der løftedes paa de fire Stænger. Det er hertil, der
sigtes i den middelalderlige Folkevise, hvor Lindetræet siger:
De hugge mig til et Alterskrud,
Jeg skjuler saa mangen syndefuld Brud[6].
Hvilken dens oprindelige Betydning har været, om Himlen
blot har tjent til Prydelse eller været Genklang af en gammel,
hedensk Skik[7]
eller af det jødiske Slør over Ægteparret[8], er
vanskeligt at afgøre. Vist er det, at den i Katolicismens Dage
udgjorde et betydningsfuldt Led i Brudemessens Tilbehør, idet
den, baaren af kyske Hænder og selv en kongelig Pragt, dannede
det Uskyldighedens himmelske Paulun, hvorunder den kronede
Brudgom og Brud stedtes til Sæde ved Alteret.
Efter Reformationens Indførelse var den første, nærliggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
