- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
69

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indbyrdes beslægtede, kunde en og samme indtage tre, fire
forskellige Hæderspladser. Som Brudens Søskendebarn skulde
han maaske vente lidt endnu, medens han som den nydøbtes
nære Slægtning straks skulde frem. Intet Under at alle trykkede
sig, saa at Opholdet blev pinligt, Præsten rokkede utaalmodigt,
og Degnen maatte opmuntrende søge at nikke de nølende frem,
alt imens han saa mildelig istemte et nyt Vers:

         Ligervis som mange Pile og Skud
         En Stridsmand haver i Hænde,
         Og efter sin Villie og efter sit Bud
         Monne dennem forskyde og sende:
         Saa gør og Gud ved Kvinde og Mand.
         Af adskillige Stæder og fremmede Land
         Kommer han dennem underlig sammen.

Hvor haabløst Forholdet imidlertid var, kan ses af, at Øvrigheden
enkelte Steder følte sig opfordret til at skride ind. I
Aalborg f. Eks. søgte Borgemestre og Raad at komme vildfarende
Borgere til Hjælp ved følgende Forordning (af 1557?): "Naar
der er Barn at kristne og Brudefolk og Barselkone paa een Dag
i Kirkerne, da ofre den Kone først med Barnet, som Barnet
bærer, saa ofre Brudgom og Bruden, saa Barselkonen, saa
Adelen, om der er nogen, som ofre ville, saa Bispen, Prior og
Præsterne, om de er tilstede og ville ofre, saa Borgemestre og Raad
og andre Mænd og Karle, saa ofre Pigerne, saa de to Hustruer,
som Bruden rede, saa de andre Hustruer"[1].

Som det vil ses, brød denne Forordning med den gamle
Maalestok for Rang ved saadan Lejlighed: Slægtskabs-Nærhed med
Hovedpersonerne, og opstillede noget helt nyt, hvorefter Adel
ogsaa her skulde gælde, Gudmoder gaa foran Brudepar, ja Piger
før Koner o. s. v. For saa vidt har vel denne Forordning straks
kun bidraget til yderligere at forøge Forvirringen. De senere
Aarhundreders Udvikling har dog givet de vise Fædre i Aalborg
Ret: Denne Sag kunde kun afgøres ved et Magtsprog. Overalt,
hvor man siden da har bibeholdt Rangfølgen efter Slægtskabsgrad,
trykker man sig endnu, og Handlingen faar ingen Ende.
En kongelig Befaling for Sønderjylland om, at ved Offer maa
overhovedet ingen Rang og Forgang gælde, synes ikke heller at
have vist sig afgørende[2]. Derimod gaar det nemt fra Haanden


[1] Samlinger til
jydsk Hist. o. Topografi II, 161.
[2] 9 Aug. 1746, Corp. Statut.
Slesv. II, 445.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free