- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
68

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de fattige Præster sagde: "først Pengene paa Bordet, ellers ingen
Brudevielse"! og slig Fremfærd æggede kun til Uvilje og
knebent Offer. Allerede Aar 1555 ved det danske Bispemøde i
København enedes man da om at lade Offertiden være fri, før eller
efter Prædiken[1]. En halv Snes Aar efter gik man paa Sjælland
og Fyn videre og befalede, at Ofringen først skulde foregaa efter
Prædiken[2]; og Aar 1580 raadede man Bisper i Norge til at
indføre samme Ordning[3].

Naar da altsaa her "Brudemessen" var omme, istemtes Salmen:

         Uden Herren opholder vort Hus og Gaard
         Og skaffer, hvad der er inde.
         Og sender sin Benedidelse hvert Aar,
         Al vi maa altid finde
         Hans Guddoms Gave, Givt og Laan,
         Som han giver med sin milde Haand,
         Ellers er vort Arbejd forloret[4] o. s. v.

I en bestemt Rangfølge skulde saa de ofrende begive sig op
til Alteret og "lægge paa Tavlen". Men der kom hyppigt
Standsning heri. Grunden var ikke, at man jo nok, som det hedder i
Helsingørs Tingbog, "lod sig finde villig, som man og burde og
pligtig var[5]". Man var blot usikker paa, naar det var ens Tur at
gaa frem. Som det endnu mange Aar efter beskreves i Jylland:
"Naar en ofrende er kommen tilbage i Stolen, kan ikke
sjældent synges et Vers og mere, inden en anden træder ud eller
rettere stødes ud paa Kirkegulvet; thi her strides om, hvem
der efter Slægtskabsled, Alder, Ægtestands Aar med videre bør
gaa først"[6].

Og indrømmes maa det, at det Rangfølge-Regnestykke, som
her skulde udføres, var en Opgave af allersværeste Art.
Vanskeligt havde det ofte været i den katolske Tid, men hint var for
intet at regne imod, hvad der nu blev budt. Naar efter luthersk
Skik to Par blev viede og tre Børn døbte samme Søndag i samme
Kirke og af samme Præst, hvor var det saa muligt at afgøre, i
hvilken Orden de samlede Følger skulde ofre? Var det mere at
være den anden Bruds Morbroder end det tredje Barns
Farbroder, og hvad gjaldt overhovedet mest: en Gudmoder eller en
Bruderederske? Hertil kom, at i smaa Forhold, hvor alle var


[1] H. Rørdam: Danske Kirkelove I, 466.

[2] Kirkehistoriske Samlinger IV, 484. -- Niels
Jespersens Graduale. (Kbhvn. 1573.) -- Helsingørs Thingbog 14. Decbr.
1578. R. A.
[3] H. Rørdam: Danske Kirkelove II, 316.

[4]
Niels Jespersens Graduale. (Kbhvn. 1573.) S. 337 og 439.
[5] Helsingørs Thingbog 14 Decbr. 1578. R. A.

[6] C. Schade: Bidrag til et jydsk Idiotikon, 1
807. N. K. S., 4to, 812 d. om Mors.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free