- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
77

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overgangstiden i det 16de Aarhundrede[1]
– ved større Bryllupper en egen
Art Mandagsgudstjeneste, hvor blandt andet Ofring kunde finde
Sted. "Ofret begge Dage: 15 Daler", hedder det f. Eks. i
ovenomtalte Pastor Perlestikkers Regnskabsbog for 1621[2].
Omvendt søgte Regeringen i hvert Fald ikke at unddrage sine
Embedsmænd deres Løn og bestemte, som ovenfor berørt, Aar
1683: "Naar Brudevielser forrettes, være sig i Kirken eller i
Husene, skal det ingen være forment af dem, som til Bryllup
budne ere, at ofre Præsterne"[3].

Saaledes var da altsaa den lutherske Ordning med Søndagsvielse
i Kirke næppe indført, førend Landets øverste Stand havde
faaet sig indrettet paa at unddrage sig denne Fællespligt.
Ligesaa utilbøjelige var Bønderne til at gaa med til det nye. Fra
den katolske Tid var de nu engang vante til, at Brudetoget til
Kirken faldt om Mandagen; og fra den ældgamle hedenske Tid
foresvævede maaske endnu dunkle Minder om, at dette
offentlige Festtog – "Brudeløbet" – hørte hjemme ved Brylluppets
Slutning. Saa vidt muligt ydedes da en sejg Modstand mod det
nye. Lige over for Bønderne var der imidlertid mindre Lyst
fraoven til at tage blødt fat, og Følgen af dette Sammenstød blev
i de følgende Aarhundreder den mærkeligste Spredning og
Forvirring af alle herhenhørende Skikke. Medens saaledes i Norge
i det 18de Aarhundrede den nye Skik med Kirkevielse paa
Brylluppets første Dag var trængt igennem i Nordhordeland og
Vossevangen, ledtes i andre Egne af Bergens Stift og i Telemarken
Brud og Brudgom til Sengs paa første Bryllupsdag endnu ganske
som i den katolske Tid, og først Dagen efter drog man i Festtog
til Kirke for at vies[4]. Hos Bønderne i Vestergötland maatte
endnu ved Midten af det 19de Aarhundrede, efter adeligt Brug
fra det 16de, Præsten møde i Hjemmet og forrette Vielsen dèr,
og først en af Brylluppets senere Dage fandt Brudetoget til
Kirken Sted[5].
I Danmark viser Virkningen den Dag i Dag sig i, at
den ældgamle Bryllupsordning af Ugedagene er bleven forrykket.
Kun i enkelte Egne har man beholdt Søndagen som Brylluppets
første Dag. I de fleste Egne har man for at faa Brudetoget til
Kirke til at falde paa en af Brylluppets senere Dage, ladet dette
begynde allerede Fredag eller Lørdag. Alt efter hver Egns Smag
og Øvrighedens Pres har man saa ladet enten Ægteskabet blive


[1] N. Jespersens
Graduale. (Kbhvn. 1573.) S. 441.
[2]
N. Jespersens Graduale. (Kbhvn. 1573.) S. 441.
[3] H. Rørdam: Danske Kirkelove
III, 545.
[4] Thottske Manuscript Samling, Folio,
no. 1719. -- Folkevennen (Kristiania 1859) 8de Aargang, S. 264-88,
særligt 285-86. -- H. J. Wille: Beskr. over Sillejords Præstegj.,
Kbhvn. 1786, S. 259.
[5] Johannes Sundblad: Gammaldags bruk (Goteborg
1881.) S. 87 og 103.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free