Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldbyrdet førend Vielsen eller denne foregaa Fredag eller Lørdag,
saa at Brudeparret stundom efter de første Lutheraneres Vis
møder to Dage i Rad i Kirken[1].
Det var da i det 16de Aarhundrede mest Bybefolkningen,
der var lovlydig, hvad Brudetog til Kirke om Søndagen angik.
Adelen smuttede ofte under og lod Brudetoget først foregaa om
Mandagen. Og Bondestanden begyndte vist allerede da i Smug
at forrykke den gamle Ordning, idet man lod Brylluppet staa en
af Dagene forud, saa at det befalede Brudetog om Søndagen i
Virkeligheden kom til at falde paa en af Brylluppets senere Dage.
Aar 1622 var saaledes Regeringen kommen under Vejr med, at
det brugtes, at Brudgom og Brud "skulde ligge tre Nætter
tilsammen, førend de med hverandre var tilsammen viet udi
Kirken, i den Mening at de deraf skulde fange god Lykke"
[2].
Men hvad foretog da Godtfolk sig om Søndagen, naar de paa
denne Brylluppets første Dag ikke drog til Kirke? Ganske det
samme som i den katolske Tid; de lod Bortgiftningen i
Hjemmet foregaa paa ældgammel hedensk Vis under alle dens retslige
Former. Og til disse retslige Former hørte først og fremmest den
vigtigste af dem alle: Ægtesengens Bestigelse[3].
Naar da om Formiddagen i Hjemmet Bortgiftningen havde
fundet Sted, idet Brudens Fader havde svaret Brudgommens
Talsmand Ja paa hans Anmodning om at erholde Bruden til
Hustru, saa brød man ikke op for at drage til Kirke, men Faderen
opfyldte sit givne Tilsagn, fuldbyrdede Bortgiftningen ved at
lade de tvende i alles Paasyn bestige Ægtesengen, hvorved det
blev Gud og Hvermand vitterligt, at de nu var Ægtefolk.
Det var denne ældgamle, hedenske Skik, som Romerkirken
havde truffet ved sit Komme til Norden og med sit sikre Blik
straks søgt at faa Part i. De lovgyldige Former for Ægteskabets
Stiftelse var jo allerede fastslaaede, og her taaltes ingen fremmed
Indblanding, Romerkirken fik først Lov til at vie Parret om
Mandagen, naar Ægteskabet alt var indgaaet. Men her, midt under
Bortgiftningen, var der en aaben Dør for Kirken at trænge ind ad,
den kunde tilbyde at "vie" Brudesengen, førend denne toges
i Brug.
Det lykkedes Kirken ad denne Vej at faa Haand i Hanke med
Giftermaalsskikkene, thi Nordens Befolkning tog ligesom de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
