- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
80

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægtesengens Indvielse som en Selvfølge, men uden nærmere
Forklaring. Saa tilføjes den nøjere Angivelse: "Om Natten, naar de
gaa til Sengs, skal Præsten gaa frem og velsigne Lejet, sigende"
o. s. v. I de senere Ritualer føjes allerede til: "dog kun hvis
Brudeparret ønsker det", og i det Trierske Ritual hedder det
endelig: "Hvis Parret af priselig Fromhed maatte begære Brudesengen
viet, da maa sligt ske, dog om Morgenen og før Gildet,
men paa ingen Maade ved Aftentide. Indvielsen maa kun
overværes af Parrets Forældre og to til tre andre, alvorlige Personer,
og alle tilstedeværende skulle paamindes om ikke ved Latter og
gækkelig Tale at tilsmudse den hellige Ægtepagts Renhed"[1]. At
Kirken dog i enkelte Lande vidste at bevare det indvundne
Jordsmon, viser Forholdene i England. Her var det under Straf af
Bandlysning forbudt Brudeparret at gaa til Hvile om Aftenen,
førend Præsten havde viet Brudesengen; og Gejstligheden siges
at have misbrugt dette til at lade vente paa sig til over Midnat,
saafremt der ikke gaves Ekstrabetaling for denne Handling[2].

Med Reformationens Indførelse i Norden afskaffedes Brudesengens
Indvielse. At Skikken, som oven omtalt, forekom i Norge
endnu 1607, viser højt regnet kun Befolkningens Vedhængen
ved det gamle. Derimod vedblev man, som vi senere skal se,
endnu længe i alle tre nordiske Lande at betragte den natlige
Bestigning af Brudesengen som en Handling, ved hvilken Præst,
Salmesang og Bønner nødvendigt hørte hjemme.

*



En Maalestok for den Udvikling, der forflyttede baade den
retsgyldige, ægteskabelige Bestigning og den kirkelige Indvielse
af Brudesengen fra Formiddag til Aften, har vi paa et enkelt lille
Omraade, nemlig de fyrstelige Bryllupper ved Stedfortræder.
Ogsaa her var man naturligvis begyndt med at lade
Udsendingen bestige Brudelejet om Formiddagen. For at anføre
et bekendt Eksempel kan vi henvise til Junker Stranges Sendelse
til Bøhmen og hans Giftermaal dèr paa Kong Valdemars Vegne
med Prinsesse Dagmar. Efter at Junker Strange først paa


[1]
A. Jos. Binterim: Denkwürdigkeiten d. christ.-katholisch. Kirche
VI, 2, 179-82.
[2]
A. Jos. Binterim: Denkwürdigkeiten d. christ.-katholisch. Kirche
VI, 2, 179-82.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free