Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øvrige goto-germanske Stammer med Glæde mod Tilbudet. Til
et ret storladent Bryllup, hvor intet manglede, hørte da tidligt
en Præst, der stænkede Sengen med Vievand, alt imens han
højlydt læste en Velsignelse i det fremmede Sprog[1]. Et malende
Udtryk for Skikkens Almindelighed i Middelalderen afgiver en
Klage fra Bergens Biskop Aar 1320 over, at Præsterne ved
Apostelkirken sammesteds gjorde Indgreb i Byens Sognepræsters
Rettigheder ved at udføre den "Brudesengs Vie", der burde
forrettes af disse[2].
End ikke Reformationens Indførelse formaaede
helt at fortrænge Skikken. Endnu Aar 1607 maatte Christian den
Fjerde forbyde Præsterne i Norge at befatte sig med "Brudesengs
Vielse og andet Gækkeri, som plejer at gøres"[3].
Muligt tyder disse sidste Udtryk paa, at Skikken i det 17de
Aarhundrede var slaaet over i sin blot kaade Genklang, hvorom
vi ogsaa ad anden Vej hører Tale[4].
Thi alt i Middelalderen havde
Brudesengens Vielse oftere givet Anledning til drøj Spas, hvilket
stod i Forbindelse med, at Vielsen var bleven henlagt til en anden
Tid paa Dagen end oprindeligt.
Sagen var, at selve Bestigningen af Ægtesengen synes lidt efter
lidt i Middelalderens Løb at have skiftet Betydning og at være
endt som blot Ceremoni. Først om Aftenen gik Ægteparret
virkelig til Sengs. Men forud for hvilken Bestigelse skulde nu
Brudesengen bestænkes med Vievand og velsignes? Den om Formiddagen
dannede det oprindelige og retsgyldige Led i Bortgiftningen
og var for saa vidt at foretrække. Men med Rette kunde der dog
gøres gældende, at det var den virkelige Ægteseng, Familiens
Fremtidsskød, hvem Velsignelsen egentlig gjaldt.
Romerkirken lod sig bevæge til at henlægge Optrinet til
Aftenbestigningen af Brudesengen. Men herved varet Kobbel af
Ulemper sluppet løs. Galt havde det kunnet være om Formiddagen,
selv paa indviet Grund, naar i Klosterhallen, som Bisp eller Prior
havde overladt, en og anden fniste ved Velsignelsen og
Brudeparrets Skinforsøg paa at efterkomme den. Men nu ved Aftentid
mellem drukne Gæster, alle opsatte paa den Art grovkornede
Spøg, som ved denne Lejlighed havde Hævd, var det yderst
vanskeligt at haandtere Stænkekosten med Alvor. Kirken maatte
delvis trække sig tilbage. Tilbagetogets Spor i Mellemevropa er
endnu tydelige: I Middelalderens tidligere Ritualer omtales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
