- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
91

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet - 5. Middagsmaaltid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Italiener var han inde i sit Fædrelands kirkelige Fortid, og hvor
meget det end tiltalte ham, selv da han var Pave, at meddele
pikante Historier, vilde han dog næppe som her have spottet
noget som tysk Barbari, hvis det samme, ham bekendt, ogsaa
tidligere havde været Skik i Italien.

*


5



Naar Brudetoget var vendt tilbage fra Kirke, eller naar
Højtideligheden med Sengebestigningen var fuldbyrdet, kunde man
da endelig komme til Bords og faa noget at leve af. Den
tredje og sidste Indbydelse var udgaaet til Gæsterne, idet Budet
var løbet, i Købstæderne fra Hus til Hus og paa Herregaarden
fra den ene Gæstekammerdør til den anden med det glade
Budskab: „Maaltidet er beredt!“ Sejrværket paa Kirke- eller
Borgtaarn viste forlængst over den i Forordningerne satte
yderste Frist, elleve eller tolv Slæt, Køgemesteren havde alt længe
staaet i Døren med sit velvilligste Smil, og Musiken derinde gav
Lyd til Prøve, utaalmodig efter at spille Gæsterne ind, kort sagt,
det var høje Tid.

Og dog var der langt frem endnu. Thi nu først skulde den
omstændelige, drævende Strid gaa for sig, hvor Køgemesteren
bød hver især af Gæsterne at tage Plads, men disse
„begyndte endrægteligen at undskylde sig“, ikke som i Lignelsen
for at give Plads for andre, men for selv at lade sig nøde Skridt
for Skridt langsomt fremad. Dette var en af Køgemesterens
eller Talsmandens brydsomste Pligter. Tungerap og behænde, med
glatte Ord og lempelige Puf maatte han bringe hver enkelt til
Sæde, og haarfint maatte han forud have udregnet, hvor dette
Sæde var. Thi kun tilsyneladende var det en forlegen Klods,
med hvem han havde at gøre. Gennem Øjenkrogene kiggede
Gæsten mistænksomt omkring, om nogen med Urette skulde
være anbragt over ham, og opdagedes sligt, blev hans
Beskedenhed trodsig og ondsindet; intet Ord forraadte det, men der
kom Staal baade i Albu og Hæl under Forsvaret. Thi: ikke en
Smule mere end der tilkom en, men heller ikke en Smule
mindre, var det fælles Løsen. Men denne Opgave var ofte umulig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free