Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at klare eller lod sig i hvert Fald løse paa forskellige Maader.
Med Rette gav Fyns Biskop, i en bevaret, mærkelig Anvisning
(af 1560) for Provster til at være Køgemestre ved
Præstebryllupper, dem Befaling til her at vise den største Omhu, da hele
Sammenkomstens Udfald afhang af det rette Bordsæde. Selve
Mængden af de Hensyn, hvorefter dette skulde ordnes, viser
imidlertid bedst Umuligheden af at gøre alle tilpas, hvilket
ogsaa stiltiende indrømmes i et indledende "Saa vidt muligt"[1].
Den Vægt, som Datiden tillagde hele dette Spørgsmaal,
fremlyser paa mange Maader baade fra tyske og nordiske Forhold.
Betegnende for Forskellen syd og nord for Ejderen er det, at
man i Tyskland maatte forbyde Saadanne Overgreb og Lumskerier
som, at Gæsterne trængte ind i Spisesalen og besatte
Pladserne, førend Vielsen endnu var til Ende, eller at Kvinderne
stiltiende sendte en Tjenestepige forud, der skulde holde en
bestemt Plads til dem, og til enhver, der vilde tage den, erklære
den for optagen[2]. Sligt kendtes ikke i Norden. Her var den
beskedne Stædighed Omgangsformen. Christian den Fjerde maatte
derfor ligefrem paabyde, at man ved Bordsæde til Bryllup skulde
lystre Køgemesteren (Skafferen)[3]. Men alles Tanker og
Ærgerrighed drejede sig dog om dette Sæde, som man haardnakket
vægrede sig ved at indtage. Det blev et politisk Spørgsmaal,
som naar Christian den Fjerde afkrævede Rigsraadets
Erklæring om, hvorvidt hans Udsending, Tage Thott, ved Kongen af
Polens Bryllup Aar 1637 skulde finde sig i at faa Sæde efter
den kejserlige eller ikke[4]. Det blev den Form, hvorunder social
Anseelse forestilledes: gift med N. N., at du kanst sidde øverst
ved Bryllupper[5].
Og det blev sluttelig den religiøse Form,
hvorunder i opbyggelig Tale Forholdet til Gud betegnedes:
"Ligesom det er udi Bryllups Højtid en stor Ære at sidde næst
Brudgom og Brud, saa skulle og Kristne holde det for den
største Ære at følge næst efter Kristum"[6]. Med Rette samler
Jeronimus hos Holberg alt dette til et Fællesudtryk; "Er det
ikke" – (i Modsætning til blot Ærgerrighed, dum Rangsyge o.
s. v.) – "en honnet Ambition at søge om at blive sat ved det
store Bord i Bryllupper?"[7].
En anden Maalestok for Betragtningsmaadens Styrke er den
Haardnakkethed, hvormed den har holdt sig. Hos Nordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
