Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bondebefolkning vægrer man sig ofte endnu med samme sejge,
omsigtsfulde Tilbageholdenhed mod at tage Plads som i det 16de
Aarhundrede, og der er sikkert lyslevende Træk fra hine Dage i
Skikkens seneste Udløbere. Der er maaske sat lidt mere legemlig
Kraft paa, naar det fra Gudbrandsdalen hedder, at
"Køgemesteren maa med Magt nøde og trække Gæsterne til Bordet, da
enhver undslaar sig ved at sidde øverst"[1].
Eller fra Sønderjylland:
"Dernæst føres de øvrige Gæster ind, Fruentimmer for sig og
Mandfolk for sig. Det er en overmaade vanskelig Sag, Rang og
Stilling skal nøje iagttages, at ingen fornærmes. Vidste man ikke
bedre, skulde man tro, at Skafferen var det urimeligste og
utaaleligste Menneske, han skændes med Folk, trækker i dem, ja slæber
afsted hist med en, her med en anden, der alle gaa med saa
tilsyneladende stor Uvilje, som skulde de til Retterstedet i Stedet
for til Bryllupsbord"[2].
Eller fra Skaane: "Anbringelsen af Karlene
var efter en Del Komplimenter dog forholdsvis hurtigt iværksat;
men med Kvinderne gik det ikke nær saa let." "Naar du er
buden af nogen til Bryllup, da sæt Dig ikke paa den bedste Plads,
at ikke nogen skal komme, som er bedre end Du, og Du da med
Blusel maatte vige ned til den Plads, som er ringere". Dette
Skriftsted syntes bestandigt at foresvæve dem, hvorfor de ogsaa
for det meste med Magt maatte tvinges ind hver paa sin Plads,
ihvorvel de forud meget godt vidste, hvor de skulde sidde. Men
det ansaas for Mangel paa Belevenhed og for anmassende, om
nogen straks paa første Anvisning indtog sin Plads"[3]. Sit
pudsigste Udtryk har dog Skikken i Vestergøtland, hvor det om
Bryllupper endnu ned mod Midten af det 19de Aarhundrede hedder:
"Meget nøjeregnende var enhver med Hensyn til den Plads,
som efter Rangforordningen tilkom ham, men at vise Ærgerrighed
i saa Henseende gik ikke an, man skulde bedes og trues.
Dog ej nok hermed. Vilde man vise sig ret beleven, skulde man
gemme sig, hvorefter det tilkom Vært og Værtinde at oplede de
skjulte og føre dem paa Plads. Dette gik sædvanligt godt, indtil
man kom til Tærskelen, men dèr sattes Hælene til, og Gæsterne
skulde bogstaveligt "drages ind", hvilket ogsaa var det staaende
Udtryk for denne Art Bordsætning. Herunder hørte man ej
sjældent de kosteligste Samtaler mellem dem, der lykkeligt var
havnede ved Bordet, og den pustende og svedende Vært eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
