Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gud velsigne Maden. I det 19de Aarhundrede beskrives denne
Skik saaledes ved Bondebryllupper i Sverige: "Efter disse Ord
fulgte et Par Minutters dyb Tavshed, under hvilken alle lyttede
efter Bønnens Slutningssuk fra Præsten, hvorpaa et almindeligt
Suk lød gennem hele Forsamlingen, ledsaget af en let
Bøjning, under hvilken Gæsterne atter løsnede de foldede Hænder
og greb Skeen"[1]. I Danmark havde man en fornøjeligere Maade
at betegne Bordbønnens Slutning paa, idet Degnen, der her gerne
var den, der læste til Bords, idet han opfordrede til en stille Bøn,
i enkelte Egne i det mindste afsluttede denne ved et lydeligt:
"Velkommen!"[2].
Det Maaltid, som nu begyndte, skiftede i Løbet af nogle faa
Aartier i det 16de Aarhundrede ganske Præg. Endnu ved
Aarhundredets Midte gik man ud fra, at denne Middag ikke var
Brylluppets Hovedfest. Ifølge den Koldingske Reces af 1558
maatte Middagen kun holdes i Hjemmet og med et begrænset
Antal Gæster medens Aftenfesten maatte af rige Borgerfolk fejres
paa "Kompagniet" eller Raadhuset[3]. Noget lignende bestemtes
Aar 1552 i Bergen: Der maatte intet "Besvær" være med større
Middagsmaaltid; først Aftenfesten, der skulde begynde Klokken
fire-fem, var den egentlige Bryllupsfest[4]. I Forbindelse hermed
stod den baade i Danmark og i Norge almindelige Skik, at
Brudgommen ikke – i Bergen ikke heller Bruden – maatte blive ved
Middagsbordet Maaltidet ud, men skulde, saa snart det ringede til
Aftensang, rejse sig og paany begive sig til Kirke.
Første Gang, man aner Uraad i saa Henseende, er dog allerede
Aar 1561, da det i Ribe vedtoges, at Skafferne skulde sige
Brudgommen til, naar han efter gammel Sædvane skulde gaa til
Aftenprædiken. Og forsømte han dette, havde han at bøde en
Daler[5].
Det var ikke gode Tegn, at her maatte sættes Bøde for Forsømmelse,
men Fristelsen til at forsømme voksede med rivende Fart.
Allerede Aar 1586 var man i Danmark naaet saa vidt, at Middagsmaaltidet
ikke blot var blevet Hovedfesten, men – som Frederik
den Anden og hans Rigsraad udtrykte det – "undertiden ikke er
standen, førend god Tid paa Natten", det vil sige, blev holdt jævnt
gaaende en halv Dags Tid igennem[6].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
