- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
98

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I Norge var det ikke gaaet et Haar bedre. Her klages Aar 1612
fra Bergen over, at Middagsmaaltidet ved Bryllupper "ofte
forhales langt ud paa Aftenen, dels formedelst de mange Retter, der
frembæres, dels formedelst somme af Gæsterne komme silde og
senlig frem, saa der paany skal anrettes for disse", og de andre
Stakler begynde forfra[1].
Hverken i Danmark eller Norge var der
nu mere Tale om, at Brudgommen skulde rejse sig fra Bordet og
gaa paany i Kirke.

Den ydre Foranledning til denne voldsomme Udvikling af
Middagsmaaltidet var uden Tvivl den, at dette nu ikke længer
holdtes paa et andet Sted end Aftenfesten. For saa vidt
Brylluppet stod paa "Kompagniet" eller Raadhuset, holdtes nu ogsaa
Middagen dèr, saa at det gamle Grænseskel mellem de to Fester
hævedes, Middag og Aften gled i ét. For en enkelt Bys,
Helsingørs, Vedkommende kan vi bestemt angive Aaret, da denne
Overgang foregik. Sankt Hansaften 1572 foreslog nemlig Borgemester
Henrik Mogensen Borgerne, at man fremtidigt, hvad enten
Brylluppet stod paa Raadhuset eller i Hjemmet, kun skulde
holde eet Maaltid om Søndagen. Dette skulde "begynde om
Middagen, som sædvanligt er, og vare til Aften fire eller fem Slæt,
eftersom Lejligheden begiver sig. Og naar Maaltid er saa holdet,
da gemmes og optages af Bordene al Maden, og siden ikke gøres
noget Maaltid mer den Dag". Borgemesteren foreslog med andre
Ord, at man nu skulde sætte al Kraft paa Middagen og lade den
vare en fem, seks Timer. Og Borgerne maatte have været meget
tungnemme eller utaknemmelige, hvis de ikke med Glæde var
gaaet ind paa, hvad her bødes. De fik baade i Pose og i Sæk. Om
Middagen hed det nemlig videre: "Fordi Maaltidet falder noget
længe, vil da nogen rede sig paa at spise en eller to ferske Retter
mere end før sædvanligt, staar det udi hans eget Vilkaar". Og
heller ikke Aftensviren burde lide Skaar. Selv de, der bukkede
under ved Middagen, maatte vende tilbage igen om Aftenen og holde
ud, om de vilde til næste lyse Morgen. Som Ordene lød:
"Hvilken som vil eller er foraarsaget at gaa hjem fra Bryllup eller
Middag, og siden gaa til Bryllupshus igen og blive fremdeles siddende,
skal det være hver tilladt, og paa Aftenen sidde hver saa længe
hannem lyster"[2].
Det var en herlig Mand, den Borgemester Henrik


[1] Norske Magasin II, 292.
[2] Helsingørs Thingbog 23. Juni 1572. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free