Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landskikke endnu drager Næring. Ret pudsigt er det at se, hvorledes
selv hin fyrstelige Skik med "Opbæringer" har vidst, om end i
ufuldkommen Form, at bane sig Vej ned til Nutiden. Man tager
næppe fejl, naar man mener at genfinde den i følgende Brug hos
Bønderne i Sønder Omme Sogn i Nørrejylland: Middagsmaden
ved splendide Bryllupper skulde være dobbelt: Suppe med
Suppekødet og Steg som det første, Ærter eller Bygsuppe med
Flæsk og Skinke som det andet Gildemaaltid, begge dog her
samlede til eet Maaltid, der medtog to eller tre Timer eller
længere Tid"[1].
Til det 16de Aarhundredes Bryllupsskik hørte, at enhver Ret
skulde "spilles ind". Lidt før dens Komme gaves der Musiken
et Vink, og under Pibers og Trommers Lyd holdt saa de
dampende Fade deres Indtog. "Med skyldig Æresbevisning bringes
Maden ind"[2], som det lidt mere forblommet hed om Præstebryllupper.
Hyppigst var vistnok Melodien forskellig efter, hvad der
indbares, saa at Kendere kunde slutte sig til, hvad der kom. I
flere Egne af Norden har endnu enkelte Retter deres bestemte
Musik, og Æres-Marschen tilkommer, betegnende nok, enten
Stegen, Skinken eller Grøden. Det er dog vist en Spøg af nyere
Oprindelse, naar f. Eks. i Vestergötland Svinesteg indledes med et
Tonemaleri, der gengiver Dyrets Historie fra dets Fødsel til dets
Slagtning[3].
At Retterne saaledes blev spillede ind var en i flere Maader
hensigtsmæssig Skik. Dels vakte det den rette Feststemning,
dels tjente Musikken til at kalde de spredte til Allarmpladsen. Thi
nægtes kunde det ikke, at der især paa Sværdsiden var en
Tilbøjelighed til mellem Retterne at søge ud i det frie, for, som det
paa forskellig Maade udtryktes, at skaffe Plads til mere. Hvor
Maden anrettedes paa fornem Vis i trende "Opbæringer", der
hver især kunde vare et Par Timer, var Fristelsen des større til
at rette Benene lidt i Mellemtiden. Ankomsten af en ny
"Opbæring" hilsedes derfor ogsaa med en ret iørefaldende Fanfare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
