Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Musik alene forslog dog ikke til Gæsternes Underholdning;
mellem Musiknumrene udførtes Sang. Dette maa ikke forstaas
i senere Forstand, som om Gæsterne afsang omdelte Sange.
Hertil vilde der blandt andet ikke have været Tid, naar
Spisningen ret skulde passes. Men et lejet Sangerkor forlystede de
spisende, og hertil benyttedes – hvis man da ikke som Kongen
holdt egne Sangere – i allerfleste Tilfælde den nærmeste Skoles
øverste Klasser. En virksom Dag for disse "Degne" eller
"Davider" som de kaldtes, hvor Afstanden mellem deres gejstlige og
verdslige Forretninger ret kom til Syne. Om Formiddagen havde
de i Kirken sunget ved "Brudemessen", Rester af den gamle
Skik, at Skolebørnene var Kordrenge. Ved Middagen sang de
ofte en Bordsalme til og fra Borde. Men under Maaltidet var det
en anden David end den kirkelige, for hvilken der var Brug. Saa
gjaldt det om at vise, "hvor David købte Øllet", og i den kaadeste
Toneart sang disse løse Fugle nu, gøglede og gav hele
Forestillinger, saa Spindesiden rødmede, og Mændene var bristefærdige
af Latter.
Et underligt Folkefærd var overhovedet dette Sangerkor.
Ufatteligt for Nutiden, men vokset ud af stærke Modsætninger
afgav det et ret passende Indledningskor til den nye Art
Ægteskab med dets vidtdrevne Yderligheder: Skoledrenge med
Fuldskæg; i Munkekappe med Hætte og Svans, men adrætte Ben i
de lappede Hoser; kirkelige Sangere med en Uges opsparet
Hunger og Plads i Kappens Fo’r til, hvad der kunde knibes for
hele den næste; Himmelhunde og dog fromme Guds Mænd, der
sang utugtige Viser, paa det at unge Folk maatte fange Lyst til
den Gud velbehagelige Ægtestand.
Thi dette maa ikke glemmes: Ligesom det var en Fromheds-Pligt
at skaffe de fattige Degne Underhold ved at indbyde dem til
Bryllup, saaledes var det atter en Taknemmeligheds-Pligt for
disse at underholde Gæsterne med Sange. Og til Bryllup passede
nu engang dristige Viser. Hvor gennemgaaende denne Opfattelse
var, kan ses af, at selv Kongens Sangerkor ved saadan Lejlighed
mente at burde opvarte hermed. En fransk Præst ved Prins
Christians Bryllupsmiddag 1634 gengiver sit Indtryk heraf paa
følgende Maade: "Sangerne foredrog under Tilhørernes Skoggerlatter
de kaadeste Ting. Vittighedernes tvetydige Art kunde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
