Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige gældende Anstands-Regel, at en Kvinde ikke bør drikke
af sit Glas uden først at være drukken til af nærmeste Mand.
Den sædvanligste Drik var naturligvis Øl. Trods alle
Forbud saavel under Frederik den Anden som under Christian den
Fjerde trakterede dog vistnok enhver, der havde Raad dertil, med
Vin ved Bryllup. Oplysende i saa Henseende var det Raad, der
gaves den gejstlige Køgemester ved Præstebryllupper. Han
skulde ikke lade alle de forskellige Slags Drikke komme frem
paa engang, men skænke dansk 01 til Skinke, tysk Øl til
"Groppenbrad" (Oksekød) og Vin, Mjød eller Pryssing (den dyreste
Slags Tyskøl) til Steg. Af samme Anvisning fremgaar det ogsaa,
at det var Skik at indspille hver ny Drik (Fig. 19) ligesom hver
ny Ret[1].
Hovedskaalerne i det 16de Aarhundrede var hos Folkets
brede Lag endnu de samme som i den hedenske Oldtid, idet man
ved Bryllup ligesom ved Julefesten begyndte med Guds Skaal
[2],
drak derpaa Kongens og endelig Brudeparrets Skaal. I
Hedenskabets Dage havde den første Skaal vel i Reglen heddet
"Odins Skaal". Efter Kristendommens Indførelse blev Udtrykket
mere foranderligt. Ved Julefest laa det nærmest at drikke "Kristi
Skaal", men ellers kaldtes den øverste Gud snart "Trefoldigheden",
snart "Vorherre", "Gud i Himlen", "den Helligaand"
o. s. v.
Betegnende for den Forvirring i Begreberne, som den middelalderlige
Helgendyrkelse havde medført, var hvad der hændte
Christian den Fjerde i Norge paa Hjemfarten fra hans
Nordkapstur. Syd for Bergen gik han i Land med sit Følge og kom
til et Bryllupsgilde i Grimstad. De blev meget gæstfrit modtagne
og skulde drikke Skaalerne med. Men efter den stedlige
Rangfølge gik Hellig Olaf forud endog for selve Treenigheden. Som
det hedder i Beretningen: "Først drak de os til paa Hellig-Olafs
Minde, dernæst paa den hellige Trefoldigheds. Tredje Omgang
drak de os til paa vor naadigste Konges Velgaaende og ønskede
ham en lykkelig Hjemkomst. Hermed fulgte strenge Paalæg om,
at disse Skaaler skulde enhver, hvad enten det var Mænd, Koner
eller Piger, uden Undskyldning tømme til Bunds. Den gode
Skaffer og hans Kammerater trakterede os saa vel, at vi var
temmelig fugtige, da vi kom tilbage til Baaden"[3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
