- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
113

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


"Guds Skaal" blev ordentligvis kun drukken een Gang ved
Gildet. Men ligesom den ved Kongens Ankomst til dette Bryllup
synes at være bleven gentagen til Ære for de fornemme Gæster,
saaledes høres af og til om, at en fremmed Gæst, der kom til
midt under Gildet, skulde eller kunde i det mindste ved at drikke
denne Skaal bevise sin Værdighed til at være med og faa Del i
Gilde-Freden. Aar 1628 hedder det saaledes fra Iremåla i
Kongsherred i Sverige, at to Knægte kom ubudne ind i Gildestuen,
hilste ikke paa nogen hverken ude eller inde, satte sig paa den
fornemste Bænk og lagde deres Værger bagved sig. For at hæve
den derved vakte Misstemning og fortage det uheldige Skær,
der hvilede over dem, "begyndte Oluf i Mårdslett at drikke dem
Guds Minde Skaal til, som Skik er. Men de svarede, at det kunde
være lige fedt dermed, stod op, dansede og vilde ikke drikke
Skaalen"[1].

Derimod var det selvfølgelig en Bespottelse at forlange nogen
anden Skaal drukken forud for Guds. I den Tid, Bornholm var
pantsat til Lybækkerne, gik den lybske Foged Bernt Knop saa
vidt i sin Nidkærhed, at han forlangte sin Skaal drukken først
af alle, og idømte Hans Carlsen i Østermarie en høj Bøde, fordi
han ikke vilde drikke den førend "Gud Faders Skaal". Det i
Aaret 1555 didsendte Udvalg af danske Rigsraader, der skulde
afhøre Befolkningens Klager, frifandt dog Hans Carlsen[2].

I Slutningen af det 17de Aarhundrede var Skikken i fuld Flor
i Norge. Peder Dass beskriver et Bryllup saaledes:

         Der skænktes i store Træboller;
         Den evig’ Guds Skaale de ringe paa Gang
         Og ærede hannem med frydefuld Sang,
         Som Landsens Sædvane det holder[3].
         Derefter begyndte man Konningens Skaal

                  o. s. v.

Endnu ved Midten af det 18de Aarhundrede havde Præsterne
i Norge ondt ved at faa Skaalen for den Helligaand afskaffet
[4].
Og at Guds Skaal er noget, som endnu i Mellemsverige
foresvæver Bevidstheden, viser følgende Tale, der i Mands Minde er
bleven holdt i Wärend, hvor det ved Bryllup er Brudgommen,
som er den ordførende: "Jeg drikker Kongens Skaal; thi Guds


[1] Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne. I.
(Sthlm. 1863.) 169.
[2]
J. R. Hübertz: Aktstykker til Bornholms Historie, S. 223.
[3]
Petter Dass: Nordlands Trompet, udg. af A. E. Eriksen, S. 61.
[4] Wilse: Beskrivelse over Spydeberg Prestegjæld.
(Christiania 1779.) S. 431.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free