- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
117

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bryllupsskænk lidt efter lidt over i den særlige Betegnelse, der
blev den almindelige: Brudeskænk, Brudegave.

En ganske egen Stilling indtog Gejstligheden ved denne
Skaalgivning. Stedets Præst havde jo hyppigt været Talsmand for
Brudgommen eller Bruden og var, skøndt det gentagne Gange
strengt blev forbudt, ofte tillige Køgemester ved Gildet. Et Minde
om denne sidste Stilling er den heller ikke i Danmark endnu
helt ophørte Skik, at Præsten ved Bondebryllupper skal skære
Stegen for. "Det bliver ikke til noget med vor Kapellan, han faar
aldrig noget Kald, han skærer for tykke Skiver af Skinken" hed
det i Alvor endnu for noget over halvt hundrede Aar siden i
Vestergötland[1].

I begge Egenskaber baade som "Talsmand" og som Køgemester
tilkom det Præsten at lægge et Ord ind for Brudeparret.
Overalt i Norden, hvor den gamle Skik har holdt sig,
indlededes da ogsaa gerne Brudeparrets Skaal med en varm
Opfordring fra Præsten til Selskabet om at ofre rigeligt. Det gamle
Ord: "Der maa være en Tærepenge, Ærepenge og Nødskilling",
dannede en i sin Tid vistnok hyppigt benyttet Tekst, ligesom det
selv vel oprindeligt var et Kraftuddrag af Saadanne Taler
[2]. I
Tyskland gik man dog videre. En Opfordring f. Eks. som denne
fra en anset Gejstlig (1584) lader sig næppe overtræffe: "Den
Herre Kristus, en fattig Skolemester, gav Brudgom og Brud i
Kana tre Fade god Vin paa Skaalen, hvor meget mere da I[3]!" o. s. v.

Hvor Præsten var Køgemester tillige, maatte han følge rundt
med Skaalen, opfordre hver enkelt i alvorlig eller spøgefuld
Tone til at give, raabe op, hvad der var blevet givet, og sluttelig
takke derfor. I Västbo Herred ved Jönköping skulde i
Overensstemmelse hermed endnu langt ned i det 19de Aarhundrede
Præsten følge med som Opraaber og derpaa prise hver enkelt
Giver til Tak, medens Brudeparret rejste sig, Skud affyredes og
Musiken faldt ind[4]. Noget lignende, om end i
mere afdæmpet Form, fandt Sted paa Öland[5]. Fra Vestergötland klages i det
19de Aarhundrede med Rette over det vanskelige for Præsten i
at faa Afveksling i sine Taler: "Brudens Fader, Fa’r Niels, har
givet en Fjerdinggaard i Skaalen; det var meget hæderligt. Og nu,
gode Venner! drikke vi hans Skaal." "Brudgommens Farbroder,


[1] Joh. Sundblad: Gammaldags bruk (Göteborg
1881.) S. 91.
[2] Peder Syv: Danske Ordsproge. (1688.) I, 206.
[3]
Joh. Mathesius: Hochzeitpredigten. (Nürnberg 1584.) 4to. Bl. 132.

[4] J. Alvin: Beskr. öfwer Wästbo Härad.
(Jönköping 1846.) S. 201.
[5] (S. L. Gahm Persson):
Beskr. ö. Öland. (Upsala 1768.) S. 175.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free