- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
118

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fa’r Bengt paa Skattegaarden, har givet et Par Okser i Skaalen.
Faa Brudeparrets Vegne skal jeg hjertelig takke ham for denne
rundelige Gave. Fa’r Bengts Skaal, gode Venner! Den drikke vi
alle af Hjertet"[1] o. s. v.

Som det vil ses, har Skikken her udviklet sig til, at hele
Selskabet for hver Gave drikker en Skaal. At dette er en
overdaadig Nydannelse er tydeligt nok. I andre Egne af Sverige, i Norge
og Danmark har Udviklingen indslaaet modsat Vej. Her faar
Giveren ikke længer som i det 16de Aarhundrede Lov til først
at drikke Skaalen og derpaa lægge Gaven deri. Nej, først
Pengene, saa noget at drikke. Derfor lyder Takkeraabet her: "Tak,
Brudemand! det var hæderligt, han skal drikke, giv ham Drikke!
[2]"
Eller mere jævnt paa Dansk: "Kom saa hid og faa en lille
Gammelrom eller Pommerans![3]"

I Vestergötland er iøvrigt bevaret Træk, der vistnok gaar
tilbage til det 16de Aarhundredes Forhold. Hertil hører f. Eks., at
Præsten under selve Skaaldrikningen raadspørges af de mindre
bemidlede om, hvad det kan være passende at give. "Tykkes
Provsten, jeg kan være bekendt at give den lille So? Drægtig er
hun jo begribeligvis, saa det er da inte saa daarligt heller".
"Tykkes Provsten, jeg kan give saa lidt som min store Gaas?"
Til forsigtige Svar som: at Brudeparret ikke lægger saa megen
Vægt paa Gaven som paa det venlige Sind, hvorfor den er et
Udtryk, tages der intet Hensyn. Derimod har Præsten her som
Overdommer en vistnok ældgammel, lige saa vanskelig som
betroet Post. Alt imens Skaaldrikningen foregaar, staar i
Vestergötland Blusholderne midt paa Gulvet med en stor, aaben Sæk,
der uafladeligt rystes, som for at skaffe bedre Plads til Pengene.
Og de Degne, der sang for i det 16de Aarhundrede, regnede det
vist for deres mindste Kunst at lade en Salmemelodi glide over
i Ord som de nu brugelige:

         Den, som er kæk
         Gi’r noget i vor Sæk.
         Hvis holden er Manden,
         Han fylder til Randen[4].
                  o. s. v.

Disse forskellige Sider af den Gejstliges Virksomhed kunde
være vanskelige nok at udfylde rettelig. Hvilken Afstand fra


[1] Joh. Sundblad: Gammaldags bruk.
(Göteborg 1881.) S. 94.
[2] M. G. Crælius: Beskr. ö. Tuna Läns Fögderie. (Calmar
1774.) S. 422.
[3] Saml. t. jydsk Hist. og
Topografi I, 315. -- C. C. Lorentzen: Et Bondebryllup i Sundeved,
Dansk Maanedsskrift 1859, II, 359.
[4] Joh. Sundblad: Gammaldags bruk.
(Göteborg 1881.) S. 94-95.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free