- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
121

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


         Hans Fader annammed den Skaale med Tak,
         Og efter han hende til Bunden uddrak,
         Lod han dèr en Daler ifalde.
         .......................................

         Saa sendte han Bollen om Bordene fort.
         Part kasted en Daler, Part kasted en Ort,
                  Smaaskillinger gaves af somme.
         Endel lod storlig sin Rundhed betee,
         Foræred i Skaalen en træffelig Ske,
                  Som nys fra Guldsmeden mon komme.
         Men andre, som ikke ved Penninger vaar,
         Beloved Foræring af Geder og Faar,
                  Et Heste-Læs Møg eller mere
[1].

I al denne Virvar var der dog en vis Regelbundenhed. Man
kunde ikke være i Tvivl om, hvorfra Skikken stammede, thi selv
hvor de gammeldags Former var opgivne, hvor maaske slet ikke
Skaalgivning i egentlig Forstand længer fandt Sted, men Gaverne
afleveredes om Mandagen, bar disse tydeligt Præg af Oprindelsen.
De bestod nemlig hos velstillede enten ligefrem i
Pengestykker, eller i et Drikkekar med Pengestykker i, eller
i et Drikkekar alene[2], øjensynligt Efterklangen af det ene og
samme: Skaalen med Penge. Det er dette ældgamle Begreb
om en Æres- og Hædersgave, der i det 16de Aarhundrede endnu
lod det falde naturligt, at underordnede skænkede et Bæger med
Guldstykker endog til Fyrster, og hvis ubevidste Eftervirkninger
lader sig forfølge lige ned til Æresgaver i Nutiden[3]. Sprogligt var
Skaal og Gave forbundne i det dobbelttydige Ord: "at skænke".

Stundom var Drikkekarret finere udarbejdet, f. Eks. med
indgraverede Vaaben, som den Kande, Kasper Markdaners
Svigermoder gav sin Datter, og hvorpaa hendes otte fædrene og otte
mødrene Aners Vaaben var indridsede4. Men sligt var ikke
Hovedsagen. Denne laa i Metalværdien, et Drikkekar var kun
en indsvøbt Guldskilling, og simplest var det at give selve
Pengestykket.

Hvor indgroet denne Opfattelse var kan ses af, at endnu ved
Lauritz Ulfelds og Else Parsbjergs Bryllup 1640 gav over
Halvdelen af Gæsterne ligefrem Pengestykker, i Reglen to, tre, fire
indtil ti Rosenobler, en Guldmønt, der svarede til omtrent seksten
Kroner i Nutiden. Og at Navnene paa Giverne er blevne
opraabte og straks nedskrevne tilligemed Gavens Størrelse, derfor


[1] Petter Dass’s Nordlands Trompet, udg. af
A. E. Erichsen, S. 64.
[2] Svenska Småsaker (Sthlm. 1870)
I, 277-78. -- Äldre och nyare Skånska Handlingar för År 1755,
S. 41-50. -- Danske Magazin IV, 155-60. 3. Række VI, 276. --
H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie IV, 310-13. --
Sjællandske Tegnelser 28 Septbr. og 2 Oktober 1592, 23 Septbr.
1649. R. A. -- Falck: Staatsbürgerliches Magazin IX, 770; o. s. v.,
o. s. v.
[3]
Smlgn. f. Eks. Folkegaven til Folketingsmand C. Berg: to Vaser
fyldte med Guldstykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free