- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
120

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indbudne alle, i hvilket Fald ikke den enkelte, men Universitetet
ansaas for at være Gæsten, paa hvis Regning derfor ogsaa
Brudegaven opførtes[1]. Samme Fif synes ogsaa Abbeden i Ringsted
Kloster at have kendt, et af de faa Len, der i længere Tid efter
Reformationen vedblev at behandles som gejstligt, og hvis rige
Forstander derfor vistnok var en efterstræbt Bryllupsgæst. Det
laa da saa nær at antage, at det ikke var Mennesket Hr. Bent,
Magister Frants, eller hvad han nu hed, men Abbeden i
Ringsted Kloster, Kongens gejstlige Stedmand, der var bleven
indbudt, og derfor anbringe Brudegaven i Lensregnskabet Men
Regeringen var lige saa snedig. I Lensbrevet til Magister Iver
1580 og det følgende til Magister Christian 1583 indførtes
udtrykkeligt, at de selv havde at holde sig med Bryllupsgaver
[2].

Først godt ind i det 17de Aarhundrede ordnedes Gejstlighedens
Stilling i saa Henseende, idet Regeringen udstedte
Forbud mod, at Landsbypræster besværedes med Brudegaver.
Fritagelsen gjaldt ikke blot den Præst, der i Embeds Medfør
overværede Brylluppet, men ogsaa enhver anden Præst, der
som Gæst var tilstede. Dette kunde være meget godt. Men et
underligt nøgternt Præg fik dog nu Brudeparrets Skaal ved f. Eks.
Præstebryllupper, hvor de fleste Gæster i Reglen var
Standsfæller, der nu desværre var hindrede i at lægge deres
Medfølelse for Dagen i andet end Ord. Og en ganske egen bitter
Bismag havde Forordningen af 4. November 1655, der forbød
Landsbypræster saavel at modtage som at give Brudegaver.
Overtrædere skulde betale i Bøde Gavens Værdi. Det var en
tarvelig Trøst, at den herved dannede Kapital skulde komme
Stiftets fattige Præsteenker tilgode[3]. Præsten Kield Schytte i
Kongsted paa Sjælland maatte siges at have holdt Bryllup i en
belejlig Stund, da han giftede sig, kort før denne Forordning blev
udstedt, og af de 94 Gæster modtog ialt 576 Lod Sølv og 732
Kroner i rede Penge[4].

*



De Gaver, der lagdes i Skaalen, var naturligvis meget
forskellige. Beskrivelsen af et norsk Bondebryllup i det 17de
Aarhundrede kunde sikkert passe ogsaa paa et dansk i det 16de:


[1] Rørdam: Kjøbenhavns Universitets
Historie IV, 310-13.
[2] Forleningsbrevene af 28 Juli 1580 og 8 December 1583.
Sjællandske Registre. R. A.
[3] Sjællandske
Registre 4 Novbr. 16F5, § 12. R. A.
[4] Odin Wolff: Journal f. Politik o s. v.
1807, III, 138.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free