- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
138

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Disse private Hilsener veksledes først enkeltvis; men ligesom
i Nutiden Enkelt-Glas ofte afløses af Glas, der samlede drikkes,
saaledes blev ogsaa lidt efter lidt de enkelte Kast til et fælles
Bombardement, hvor hele Selskabet var optaget af en og samme
glade Venskabsytring, paa een Gang at dække sig og dog ramme,
medens Luften fyldtes af en forvirret Blanding af Kastevaaben,
fra Brødkugler og Smaaben til Bægre og Trætallerkener.

Som bekendt havde denne Form for Spøg Oldtids-Hævd for
sig. Ved Kongernes Bord som i Valhals Sal havde man forlystet
sig paa samme Vis. Men i Tidernes Løb var Legen gaaet frem i
Finhed og Dannished. Her viste sig f. Eks. de gode Følger af,
at Bordet var halvdelt i Sværd- og Spindeside; Bruden maatte
kunne undgaas, og selv om man ikke længer kastede blot
enkeltvis paa Genboer, men fyrede Bord mod Bord, gjaldt det for
upassende at kyle med Ølkruse paa Kvinderne. Og det var ret
en Lyst at se, hvorledes de unge og uerfarne Jomfruer, der jo
ofte var anbragte ved et særligt Bord tæt ved de ældre
Dannekvinder for at være under Opsigt og lære Høviskhed af disse,
ved slig en Lejlighed hurtigt nemmede gode Sæder: ikke vælte
sig sky i Læ bag sin Naboerske eller hvine op for en Trætallerken
i Perlehuen, men fornumstig og tugteligen svare igen med
et lille Kyllingelaar eller en velrettet Ølsjat.

Et Spørgsmaal var det dog, om ikke hele denne Form for
Venskabsytring, i det mindste naar den varede for længe ved,
indeholdt vel mange Muligheder for at udarte. Kast førte saa let
til Dask, Haardrag til Sværddrag. I den katolske Tid havde ved
større Bryllupper ofte Stedet selv holdt igen. Man nærede en
naturlig Sky for at yppe Kiv paa kirkelig Grund. Og opstod der
Klammeri i Bispegaard eller Klosterhal, var Værten jo Stedets
øverste Gejstlighed og i Reglen myndig og ædru nok til at mægle
Forlig. Men efter Reformationen blev det anderledes. Lystigheden
steg, Bægrenes Antal og ubunden Overstadighed med den, og
sjældent var der nogen Vært eller Enkeltmand til Stede, for hvis
Myndighed alle uvilkaarlig bøjede sig. Just som Forholdene var
ved at skumme over, bragte imidlertid noget nyt af Tiden Afløb
og Forløsning.

Det var de nye Raadhuse. Thi naar man her i den store Sal
var naaet til det betænkelige Punkt, hvor Bord fyrede paa Bord,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free